Moab
var i jernalderen en stat øst for Det Døde Hav i Palæstina mellem Wadi Hasa og Wadi Wala. Navnet kendes allerede i bronzealderen, men den egentlige statsdannelse stammer fra 800-tallet f.Kr. og varede til den assyriske erobring i 732
var i jernalderen en stat øst for Det Døde Hav i Palæstina mellem Wadi Hasa og Wadi Wala. Navnet kendes allerede i bronzealderen, men den egentlige statsdannelse stammer fra 800-tallet f.Kr. og varede til den assyriske erobring i 732
han i en indskrift af kong Mesha af Moab som en konge, der regerede over Moab, men i hvis tid Moab gjorde oprør og genvandt sin selvstændighed. Disse oplysninger viser, at billedet af Akab i Det Gamle Testamente er fordrejet.
Moab, Eglon, der havde underkuet Israel, og dræbte ham. Derefter anførte han israelitterne i befrielseskrigen mod Moab og styrede siden hen Israel som dommer til sin død (Dom., kap. 3). Læs mere i Den Store Danske Det Gamle Testamente Benjamin
Moab øst for Det Døde Hav opstod formodentlig på nogenlunde samme tid og havde sandsynligvis det nuværende Kerak som hovedstad. Fra Moab kendes bl.a. Meshastelen fra 700-t. f.Kr. med indskrift på moabitisk. Syd for Det Døde Hav udvikledes kongedømmerne
tid, dvs. ca. 1000 f.Kr. eller lidt yngre); fund i Deir Allah i Østjordan af aramæiske tekster fra 700-tallet f.Kr. med en omtale af seeren Bileam tvinger dog til en senere datering. Læs mere i Den Store Danske Moab
Peor. Episoden blev fremhævet som et eksempel på troløshed mod Jahve, jf. Hoseas' Bog 9,10. I Sl. 106,28 står, at forseelsen bestod i et offermåltid for afdøde. Læs mere i Den Store Danske moabit Moab Det Gamle Testamente
Moab (Es. 15,2). I byen fandtes Meshastelen, der var opstillet af den moabitiske konge Mesha (2. Kong. 3,4ff). Udgravninger har vist, at Dibon var beboet i tidlig bronzealder og igen fra jernalderen til middelalderen; især skal nævnes levn
Moab fra 800-tallet f.v.t., Gezerkalenderen fra 900-tallet f.v.t., ostraka fra handelen med Samaria fra 700-tallet f.v.t., Shiloahindskriften ved en kanal i Jerusalem fra 700-tallet f.v.t. og Lakishbrevene fra en fæstning ca. 40 km sydvest for Jerusalem
Moab i det nuværende Jordan, beretter om, hvorledes kong Mesha havde befriet sit land fra Israel. En unavngiven konge af Israel omtales i en indskrift fra Tel Dan fra 800-t. eller 700-t. f.Kr. Endelig nævner en assyrisk indskrift
var ifølge Det Gamle Testamente navnet på den vigtigste guddom i landet Moab. Denne oplysning bekræftes af indskrifter på den moabitiske Mesha-stele fra 800-tallet f.Kr.