Mogens Frijs
Mogens Frijs var en dansk politiker og lensgreve; søn af C.E. Frijs. Frijs blev ved sin fars død i 1896 en af landets største godsejere, men allerede i 1882 havde han overtaget Frijsenborgs nordre del. Frijs trådte i sin fars
Mogens Frijs var en dansk politiker og lensgreve; søn af C.E. Frijs. Frijs blev ved sin fars død i 1896 en af landets største godsejere, men allerede i 1882 havde han overtaget Frijsenborgs nordre del. Frijs trådte i sin fars
(Dansk Biografisk Leksikon)
Mogens Frijs, Mogens Christian Krag-Juel-Vind Frijs, 4.5.1849-22.5.1923, lensgreve, 1849-1923, politiker. Født på Søbygård, Søby sg., Århus amt, død på Frijsenborg slot, Hammel sg., Århus, urne sst. Efter nogle år på Herlufsholm, hvis disciplin F. havde svært
Mogens Frijs efter hans og syv andre landstingsmedlemmers brud med Højre i 1900. Det muliggjorde Systemskiftet i 1901, og De Frikonservative blev en uundværlig støtte for de første venstreregeringer. De Frikonservatives mål var at trække Venstrereformpartiet, senere Venstre og Det
Mogens Frijs, også bakkede dem op, var Albertis politiske skæbne beseglet. Konseilspræsident J.C. Christensen troede dog ikke på, at angrebene havde noget på sig, og efter Albertis ønske trak han afskedigelsen ud til den 24. juli 1908, fik ham udnævnt
Frijs. Selv skrev han sig Frijs. Sønnen, kammerherre Mogens Christian lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs (1849-1923) til grevskabet Frijsenborg og stamhuset Stensballegaard, var ligeledes en fremtrædende politiker. Under ham afløstes de to majorater i 1920, der beholdt deres navne
Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs' død i 1923, og møllehuset åbnede som traktørsted i 1933, for Pøt Mølle var blevet et kært udflugtsmål. Efter branden blev huset da også straks genopbygget i den gamle møllebygnings billede. Det skete med anvendelse
Mogens Friis på grundlag af hans godser Jernit, Tulstrup, Lyngballegård, Hagsholm og Østergård; 1736 udvidet med bl.a. Favrskov. Ved ægteskab bragtes godset 1752 til slægten Krag-Juel-Vind-Frijs. Det har siden 1923 været i slægten Wedells eje, fra 1958 i
Mogens Friis (1623-75) blev i 1671 optaget i den danske grevestand og oprettede i 1672 af sine godser grevskabet Frijsenborg (afløst 1920) og baroniet Frisenvold (ophævet 1683). Grevskabet nedarvedes til slægtens sidste mand, generalløjtnant, gehejmekonferensråd Christian lensgreve Friis (1691-1763), hvorefter det overgik på kvindesiden til slægten Krag-Juel
Danmark i det internationale samfund Trods sin uklare stilling under 2. Verdenskrig opnåede Danmark i 1945 status som allieret og stiftende medlem af FN. Mange så hen til denne nye institution som garant for fred, men med den kolde krigs
(Trap Danmark)
Mogens Frijs i 1919 alt for at fremme lovens vedtagelse, så han selv kunne bestemme arvefølgen og godsets overdragelse til sin datter, lensgrevinde Inger. Prisen var høj: Som følge af Lensafløsningsloven måtte mere end 1.300 ha afgives til Statens Jordfond