Monopolloven
Monopolloven var en lov til beskyttelse af erhvervsfriheden og til fremme af den aktive konkurrence. Monopolloven var gældende i Danmark fra 1955 til 1989, hvorefter den blev erstattet af Konkurrenceloven.
Monopolloven var en lov til beskyttelse af erhvervsfriheden og til fremme af den aktive konkurrence. Monopolloven var gældende i Danmark fra 1955 til 1989, hvorefter den blev erstattet af Konkurrenceloven.
monopoler opstår og forsvinder, således som det er sket inden for telekommunikation. Da monopoler giver høj profit, vil andre virksomheder ønske at etablere sig på monopolets marked, hvilket vil undergrave monopolet. Monopoler ses derfor oftest, hvor der er adgangsbarrierer, der
monopoler blot til private monopoler. Private monopoler er for så vidt værre end offentlige, fordi man i det private ikke vil holde sig tilbage med at sætte priserne op (hvorimod det offentlige trods alt vil have nogen tilbageholdenhed på grund
monopol for formidling af teletrafik. Samtidig fik telemonopolerne også forretningsmæssige interesser på områder, der ikke var underlagt monopol. På den baggrund besluttede EU i 1990, at alene den offentlige telefonitjeneste fortsat kunne fastholdes som et monopol efter 1993. Det blev
Monopol, (af mono- og pol, af gr. polos 'akse, omdrejningspunkt'), i fysikken en partikel med ladning, fx er elektronen en elektrisk monopol. En magnetisk monopol ville have en isoleret magnetisk nordpol eller sydpol; en sådan er dog aldrig observeret. Mere
monopol og 1750-72 under Det Almindelige Handelskompagni. I løbet af 1700-t. anlagdes kolonisteder på Vestkysten fra Julianehåb (Qaqortoq) i syd til Upernavik i nord, og i 1776 fik Den Kongelige Grønlandske Handel monopol, der kom til at gælde
monopol, i fysikken betegnelse for en hypotetisk partikel med kun én magnetisk pol (nordpol eller sydpol). Mange elementarpartikler optræder som magnetiske dipoler med både nord- og sydpol. Magnetiske monopoler er aldrig observeret, men forekommer i mange skitser til nye fysiske
monopoler To diametralt modsatte former for konkurrenceforhold er fuldkommen konkurrence og monopol. Monopolet er kendetegnet ved, at en enkelt virksomhed har en markedsandel på 100 %; fuldkommen konkurrence ved, at mange små (nogenlunde lige store) virksomheder hver har en ubetydelig markedsandel
Naturligt monopol, situation, som foreligger, når der af tekniske årsager kun kan være en enkelt virksomhed på et marked; se monopol.
monopoler, da 35 % af oplaget lå hos én koncern, Springerkoncernen, og resten hovedsagelig hos aviser med regionalt monopol. Samme problem oplevede Japan, hvor aviserne i teknik, organisation og oplag var foran alle andre efter 1945, men domineredes af tre til