moralsk
Moralsk, (ty. moralisch), overensstemmende med moralen; handlende efter moralen; sædelig; god.
Moralsk, (ty. moralisch), overensstemmende med moralen; handlende efter moralen; sædelig; god.
moralske. Typisk vedrører moralske normer forhold, der anses for vigtige i livet mellem mennesker, mens andre forhold, fx valg af bolig, ikke normalt opfattes som et moralsk anliggende (se også boks ved kultur). En del moralske normer eller principper vedrører
moralsk status, ved at spørge ind til, hvad det helt præcist er ved mennesker, som giver os moralsk status. Et almindeligt svar på dette spørgsmål er, at mennesker har moralsk status, fordi vi er bevidste væsner som kan opleve både
moralske. Det er hver enkelt individs attitude, følelsesmæssig eller foreskrivende, der er afgørende for at forstå, hvad der tæller som moralsk. I Foots forståelse, så gør disse teorier det moralske afhængigt af individets virkelyst (hun kalder det private enterprise theory
moralsk skyld rummer en bebrejdelse, men et religiøst eller moralsk motiv udelukker ikke juridisk skyld. Moralsk skyld Moralsk skyld er den skyld, som en person pådrager sig ved at overtræde de moralske normer, som han selv og den gruppe, han
moralske gudsbevis er et moralfilosofisk bevis for Guds eksistens baseret på menneskets moralske bevidsthed. Det moralske gudsbevis først fremsat af Immanuel Kant i Kritik der praktischen Vernunft (1787, Kritik af den praktiske fornuft). Ifølge Kant viser eksistensen af fx samvittighedsnag
moralske normer (naturret), hvilket ikke altid er tilfældet. Dette forhold mellem det retslige (den faktiske lovgivning) og det rette (det moralsk rigtige) kan måske bedst udtrykkes ved skellet mellem det legale og det legitime. Fx var den danske modstandskamp mod
moralsk (man kan være anstændigt og uanstændigt påklædt), mens boligen kun vurderes æstetisk og funktionelt og ikke moralsk. Det skyldes formodentlig at den, der bor i en "ussel" bolig, ikke kan gøres ansvarlig for den, og at den, der bor
moralske orden kan guden optræde som dommer og som straffende gud. Den israelitiske Jahve, den kinesiske Shang Di og mange afrikanske højguder er alle skaberguder, der vogter over den moralske orden. Guderne kan også optræde som beskyttende krigere, fx Indra
moralsk vurdering er derimod følelsen, idet den moralske billigelse opleves som en følelse af lyst opstået ved betragtning af handlinger, der gavner og glæder andre, hvorimod den moralske afstandtagen udspringer af en tilsvarende følelse af ulyst. Disse moralske følelser grunder