Mureş
Mureş, ung. Maros, flod i Centraleuropa. Mureş udspringer i Østkarpaterne og løber 880 km, heraf 720 km gennem det bjergrige centrale og det vestlige Rumænien, til floden Tisza ved Szeged i Ungarn. På sin vej har den tilløb fra bl.a
Mureş, ung. Maros, flod i Centraleuropa. Mureş udspringer i Østkarpaterne og løber 880 km, heraf 720 km gennem det bjergrige centrale og det vestlige Rumænien, til floden Tisza ved Szeged i Ungarn. På sin vej har den tilløb fra bl.a
er en rumænsk by og centrum for en ungarsk befolkningsgruppe 260 km nordvest for Bukarest i Transsylvanien; 146.900 indbyggere (2005). I Ceauşescus regeringsperiode skete der en stor rumænsk tilvandring og ungarsk udvandring, hvilket i 1990 førte til etniske konflikter mellem
Mureş var fra 1953 til 1992 stavemåden for navnet på den rumænske by Târgu Mureş. I 1993 annullerede man en 40 år gammel retskrivningsreform fra den kommunistiske periode, hvorefter rumænske ord med bogstavet î igen blev stavet med â inde
Mureş ligger den gamle garnisonsby Târgu Mureş som en forpost til Székelyområdet, det østlige Transsylvanien. Her lever mange af Rumæniens ungarere, og magyarisk kultur og tradition er fremtrædende; i byen Gheorgheni 75 km øst for Târgu Mureş er den altovervejende
Mureş og er hovedby i det amt (judeţ), der også hedder Alba Iulia. Alba Iulias historie Byen blev grundlagt af den romerske kejser Trajan i 107 e.v.t. under navnet Apulum. Den er kendt for at have det største citadel i
Mureş. Byen optræder første gang i de skriftlige kilder i 1156. I perioden 1552-1665 var Arad under tyrkisk herredømme, derefter under Østrig, senere Østrig-Ungarn, og var indtil 1. Verdenskrig en vigtig handels- og industriby for Ungarn. Ved Trianontraktaten
Mureş og Donau. Området er befolket af serbere, ungarere, rumænere og tyskere. Fra 900-tallet var Banatet en integreret del af Ungarn. I middelalderen fungerede landsdelen som en grænseregion, styret af en militær guvernør med titlen bán; heraf navnet. Banatet
Mureş er et gammelt ungarsk center og støttepunkt, som havde stor rumænsk tilvandring og ungarsk udvandring i Ceauşescuperioden. I 1990 var her etniske konflikter; i dag er de to befolkningsgrupper omtrent lige store. Cluj-Napoca, der ligger centralt på højsletten
Mureş som hovedsæde. Efter Rumæniens generhvervelse af Transsylvanien i 1945 ønskede Stalin at tilgodese Ungarns nye regering ved at give det ungarske mindretal i Transylvanien selvstyre. Da det rumænske kommunistparti i 60-erne blev mere nationalistisk, ophævede man selvstyret. Området