NOx
NOx, NOx, nitrøse gasser, gasser, der hovedsagelig består af nitrogenoxid, NO, og nitrogendioxid, NO2. Især nitrogendioxid er giftig at indånde. Se nitrogenoxider.
NOx, NOx, nitrøse gasser, gasser, der hovedsagelig består af nitrogenoxid, NO, og nitrogendioxid, NO2. Især nitrogendioxid er giftig at indånde. Se nitrogenoxider.
NOx. Misforståelser omkring NOx I den offentlige debat kan man til tider se tekster, hvor der fejlagtigt tales om NOx-partikler. NOx er imidlertid gasser, da det er en samlet betegnelse for gasserne kvælstofdioxid og kvælstofmonooxid. Målinger af kvælstofmonooxid og
NOx En samlet betegnelse for kvælstofoxider fratrukket de to dominerende forbindelser kvælstofmonooxid og kvælstofdioxid (samlet betegnet NOx, se ovenfor). Ganske få pptv i ren atmosfære langt fra kilder og 2-10 ppbv i en forurenet atmosfære, fx i et bymiljø
Noxa er et latinsk ord for skade, skadevoldende handling eller forseelse.
og NOx ved katalytisk efterbrænding. I katalysatoren oxideres CO til CO2, og NOx spaltes til kvælstof og ilt. Her må benzinen ikke indeholde bly, da det forgifter katalysatoren. Ved tankstationer kan luften blive forurenet med bl.a. benzen ved direkte fordampning.
NOx- dannelsen og for den nær fuldstændige binding af svovldioxid. Den ideelle forbrændingstemperatur er 800-900 °C. Ved kulstøvfyring får man temperaturer over 1200 °C. Røgen derfra indeholder derfor svovldioxid og NOx i uacceptable mængder, og en bekostelig rensning af
NOx, dannet ved iltning af forbrændingsluftens kvælstof. Naturgas kan brændes på samme måde som olie. Den eneste forurening fra forbrænding af naturgas er NOx. Fælles for alle kulstofholdige brændsler er, at kulstofindholdet ved en effektiv forbrænding iltes til kuldioxid, CO2
NOx i røggassen. Slagge genbruges bl.a. som vejunderlag, og flyveaske genbruges til opfyldning og cementproduktion. Afsvovlingsprodukter kan anvendes til gipsproduktion eller til fremstilling af svovlsyre, og hvis anlægget også fjerner NOx, kan der fremstilles salpetersyre, eller rent kvælstof kan sendes
NOx, som med vand og mere ilt bliver til salpetersyre, der med regnen tilføres jorden. Her reagerer syren med kalium- og natriumforbindelser, og der dannes nitrater. Denne reaktion blev i 1903 eftergjort af K. Birkeland og S. Eyde og udnyttet
NOx), og kuldioxidproduktionen (CO2) bliver lavere på grund af den højere virkningsgrad. Brændselscellens princip Brændselscellens princip blev opdaget af den britiske fysiker William Grove (1811-96) allerede i 1839, men først i forbindelse med USA's store rumforskningsprogram i 1960'erne