Ahmad Mahmud (E'tâ)
Naboerne”, 1974) og Zamin-e sukhte (”Brændt jord”, 1982). Førstnævnte værks hovedperson er en ung mand, Khaled, der vokser op i Ahvaz under og efter 2. verdenskrig, hvor britisk imperialisme og senere kampen med briterne om retten til olien er