Napoca
Napoca er det antikke navn på den rumænske by Cluj-Napoca. I romertiden var den gå grund af sin strategiske placering en af de vigtigste byer i provinsen Dacia. Under kejser Hadrian blev byen municipium.
Napoca er det antikke navn på den rumænske by Cluj-Napoca. I romertiden var den gå grund af sin strategiske placering en af de vigtigste byer i provinsen Dacia. Under kejser Hadrian blev byen municipium.
Napoca er et vigtigt center for rumænsk industri og manufaktur; desuden er den kendt for sine lægecentre og hospitaler. Under og efter Ceauşescu-tiden har byen været præget af etniske spændinger. Cluj-Napoca har universitet (1872), konservatorium, operaer og teatre
Klausenburg er det tyske navn på den rumænske by Cluj-Napoca. Læs mere i Den Store Danske Cluj-Napoca
Napoca med 108.000 indbyggere (2021). 84 pct. er rumænere og 12 pct. er ungarer. Før sidste verdenskrig levede der ca. 1000 jøder i byen, hvoraf næsten ingen overlevede holocaust. I dag lever der kun en snes jøder i byen. Befolkningstallet
Cluj, amt i det nordvestlige Rumænien; 6650 km2, 684.400 indb. (2003). Cluj var tidligere navnet på byen Cluj-Napoca.
Koloszvár, ungarsk navn på den rumænske by Cluj-Napoca.
Napoca, der ligger centralt på højsletten, er uddannelses- og hospitalsby. Her var stor rumænsk indvandring til de nye fabrikker efter 2. Verdenskrig. 1/3 af befolkningen er ungarere, og byen er politisk og kulturelt center for begge befolkningsgrupper. Den nordligste og
Napoca dominerer det nordlige Transsylvanien, som er relativt upåvirket af forandringerne i det øvrige Rumænien. I SV-Transsylvanien strækker højsletten sig op i Apusenibjergene og Retezatbjergene, en vestlig del af De Sydlige Karpater. Skovbrug og guld- og kobberminedrift har været