Neopilina
Neopilina, se urbløddyr.
Neopilina, se urbløddyr.
art blev navngivet Neopilina galatheae (da den lignede den uddøde slægt Pilina). Neopilina galatheae, undertiden misvisende kaldet urbløddyret, er en stor monoplacophor; skallerne er op til 5 cm i diameter, mens de fleste andre nulevende former blot er få mm.
Neopilina, en hueformet, leddelt snegl, der har kastet nyt lys over bløddyrenes oprindelse. Resultaterne er dels publiceret i den statelige Galathea Report, hidtil 17 bind med 3500 kvartsider og 175 tavler, dels i over 300 afhandlinger publiceret andetsteds. Hertil kommer
Neopilina galatheae, et levende fossil, da dyr af denne type ellers kun var kendt fra Jordens oldtid. Undervejs brugte algeforskeren E. Steeman Nielsen for første gang den radioaktive isotop 14C (kulstof 14) i målinger af havets primærproduktion, hvilket siden blev
Zoologisk Museum, hvor han studerede de nordeuropæiske baggællesnegle og publicerede flere monografier om disse. Mest kendt er studierne af Galathea-ekspeditionens vigtigste fund, urbløddyret Neopilina. I øvrigt ordnede han museets store sneglesamlinger og deltog i detailplanlægningen af den nye museumsbygning.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Neopilina galatheae, 1959 (s.m. H. Lemche), efterfulgt af bidrag til Traité de Zoologie og en oversigt over anatomien hos senere fundne arter af Neopilina (1984). Andre anatomiske afhandlinger handler om dueøjets "kam" (s.m. O. Munk) og de indre organer hos
(Dansk Biografisk Leksikon)
Neopilina galatheae forelå i 1957, og ved zoologkongressen i London året efter vakte L.s tre foredrag om dyret og dets betydning for teorier om ledormes, leddyrs og bløddyrs afstamning stor opsigt og diskussion; 1959 kom i "Galathea Report" hans og