Nihongi
Nihongi, også kaldet Nihon Shoki, er, sammen med Kojiki, en vigtig kilde til den japanske religion shinto. Værket er fra 720 og begynder med Japans skabelse og slutter med kejserinde Jito (686-697). De første to dele vedrører den mytiske
Nihongi, også kaldet Nihon Shoki, er, sammen med Kojiki, en vigtig kilde til den japanske religion shinto. Værket er fra 720 og begynder med Japans skabelse og slutter med kejserinde Jito (686-697). De første to dele vedrører den mytiske
Nihongi. Izanagi ('guden, der indbyder') og Izanami ('gudinden, der indbydes') skaber med et juvelbesat spyd den første japanske ø, stiger ned på den, skaber flere øer og bliver ophav til andre guddomme. Izanami dør, da hun føder ildguden, og kommer
Nihongi (Optegnelser om Japan) fra begyndelsen af 700-tallet. Tidlig litteratur indtil 1600-tallet Digtantologien Manyoshu (Tusind blade) fra slutningen af 700-tallet er en monumental samling på hen ved 4500 digte, der afspejler den poetiske tradition i Japan over
Nihongi, efter at buddhismen var kommet fra Asiens fastland fra Kina over Korea, og i lange perioder lå den under for buddhismen. Stærkest har den stået hos den risdyrkende landbefolkning, idet den største gud (kami) er solgudinden Amaterasu. Men også
og fremmest modergudinden, solgudinden Amaterasu, og dennes sønnesøn, Ninigi, oldefar til Japans første kejser, Jimmu Tenno. Et værk fra 720, Nihongi, også kaldet Nihon Shoki, rummer varianter af det samme stof. Læs mere i Den Store Danske shinto Japans historie
Nihongi fra 700-tallet. De vigtigste guder er parret Izanagi og Izanami, der skaber de japanske øer, og solgudinden Amaterasu, hvis sønnesøn, Ninigi, sendes til Jorden for at herske der. I Kojiki-krøniken indstifter Ninigi det japanske kejserdømme, og myten
Nihongi er han vindenes ødelæggende gud og solgudinden Amaterasus uregerlige bror, hvorfor han fordrives fra den høje himmelslette og ender på Izumo-egnen. I en anden mytecyklus er han Izumos kulturhero, som dræber en drage med otte hoveder og udfrier
(Symbolleksikon)
Nihongi fra shintomytologien i Japan. Som eksempel kan nævnes de balinesiske danse, som er bygget over hindumyter, og hvor professionelle dansere med særlige mudras, symbolske håndbevægelser, forvandlinger til aber osv. mimer fortællingerne i de fakkeloplyste tempelområder. I Danmark er den