Niverød
Niverød, oprindelig en lille landsby med teglværk og kro ved landevejen til Helsingør 7 km nord for Hørsholm. Byen er sammenvokset med Nivå, og bebyggelsen består hovedsagelig af parcel- og rækkehuse bygget siden 1960'erne.
Niverød, oprindelig en lille landsby med teglværk og kro ved landevejen til Helsingør 7 km nord for Hørsholm. Byen er sammenvokset med Nivå, og bebyggelsen består hovedsagelig af parcel- og rækkehuse bygget siden 1960'erne.
Niverød. I den nord- og østlige del ligger flere vandfyldte lergrave, der vidner om områdets tidligere omfattende teglværksindustri. En gammel rundovn fra Nivaagaard Teglværk er bevaret. Syd for byen ligger Nivaagaards Malerisamling, og ved Nivå Bugt findes en strandpark og
(Trap Danmark)
teglværk, Nivaagaard Teglværk, i 1701 forandrede den lille landsby ved Nivås udmunding. Sammen med Niverød Teglværk fra 1838 og Sølyst Teglværk fra 1856 kom teglværksproduktionen frem til 1980’erne til at kendetegne Nivå- og Niverødområdet. Nivaa Teglværk og Nivaa Havnegård
(Dansk Biografisk Leksikon)
Niverød Teglværk og 1916 Snesere Teglværk hvortil senere føjedes Kollerup Teglværk. Samtidig voksede også S.s forretning med trælast og tømmer, og 1918 da tonnagemangelen var på sit højeste, gjorde han sig bemærket ved at hjembringe tømmerflåden Refanut som efter at
(Trap Danmark)
teglværket skete fra havnen ved Nivå, og transporten til havnen foregik på en smalsporet jernbane, som blev forbundet med det øvrige jernbanenet ved Kystbanens åbning i 1897. Teglværket i Nivå lukkede i 1981, og området er nu indrettet til museum. Andre store teglværker i området var Niverød
(Trap Danmark)
teglværker, hvorfra enkelte bygninger er bevaret. De udgravede og nu vandfyldte bassiner indgår i Nivå Strandpark, som siden 1940 passeres af Strandvejen; et af dem udnyttedes ved anlæg af marinaen i 1980’erne. I Fingerplanen ligger Nivå i Helsingørfingeren, og den forvandledes til boligby fra 1960’erne. Mange bosatte sig
(Trap Danmark)
Niverød fra ca. 100-ca. 300 vidner om et fortsat bebygget landskab i romersk jernalder, mens der formodentlig skete en delvis affolkning i kommunen i årene 400‑1000. I middelalderen fandt der bosætning sted i tidligere affolkede områder, og befolkningstallet voksede. I 1100-tallet opstod der flere mindre landsbyer og