Nordøen
Nordøen, den nordligste af de to store øer i New Zealand.
Nordøen, den nordligste af de to store øer i New Zealand.
Nordøens landskaber er dannet under den alpine foldning i Tertiærtiden, men stærkt omformet af efterfølgende istider. Således er Sydøens sydvestkyst et stort fjordlandskab med karakteristiske, stejle profiler, høje vandfald og U-formede dale dannet af istidsgletsjere, og mange steder ses
Nordøen, er befolkningen på Sydøen noget mere etnisk homogen, og øen er tyndere befolket med kun 1.201.300 indbyggere. I 1911 boede omkring halvdelen (56 %) af den New Zealandske befolkning på Sydøen, men i begyndelsen af 00'erne oversteg Nordøens befolkning
Nordøen, og navnet på hele landet var Aotearoa me Te Waipounamu ("Nordøen og Sydøen"). I før-europæisk tid havde Māori ikke ét navn for landet som helhed, men beskrev i stedet Nordøen som Aotearoa eller Te Ika-a-Maui og
nordøen. Landbruget er hovederhverv; det beskæftiger en tredjedel af arbejdsstyrken og sikrer størstedelen af TRNCs eksportindtægter. Vigtigste afgrøder er citrusfrugter, byg, kartofler, grøntsager og tobak. Alene citrusfrugteksporten stod op gennem 1980'erne for over halvdelen af områdets valutaindtægter. TRNC har
Nordøen i et gammelt vulkansk landskab og omfatter flere øer. Byen, der er helt omgivet af vand, kaldes også City of Sails; den har to gode havne, Waitemata og Manukau, mod hhv. nordøst og sydvest. Auckland er trafikknudepunkt og har
Bay of Plenty, ('overflødighedsbugten'), 160 km bred bugt på Nordøen i New Zealand. Det er også navnet på det frugtbare og solrige kystområde med frugtavl og mejeridrift. Navngivet af James Cook i 1769.
nordøens gårde hvide tavl, sydøens røde; mange gårde var dog gule, i alle tilfælde med sorte stolper. Bindingværket i byerne var i renæssancen malet i stærke farver, gul, ultramarin og rød med optrukne fuger og stafferede træskærerarbejder. I 1700-t
Nordøer (Norðoyar), Færøerne; 95 km2, 4905 indb. (2011). Hvannasund og Haraldssund skiller øen fra hhv. Viðoy og Kunoy, men dæmninger over disse sunde muliggør kørende trafik. To vejtunneler forbinder øst- og vestsiden af øen, og en dobbeltsporet, undersøisk vejtunnel fra
Cookstrædet, Cook Strait, strædet mellem Nordøen og Sydøen i New Zealand; 23 km på det smalleste sted. Færgeturen gennem det ofte meget blæsende stræde og gennem Queen Charlotte Sound tager ca. 3 timer.