Norderney
Norderney, tysk østfrisisk ø i Nordsøen ud for Niedersachsens kyst; 26 km2, 6200 indb. (2006). Den 14 km lange og 2 km brede ø er i den østlige del dækket af op til 25 m høje klitter. Norderneys vestlige del
Norderney, tysk østfrisisk ø i Nordsøen ud for Niedersachsens kyst; 26 km2, 6200 indb. (2006). Den 14 km lange og 2 km brede ø er i den østlige del dækket af op til 25 m høje klitter. Norderneys vestlige del
bekæmpede den romerske besættelsesmagt i håb om at fremskynde Messias' komme. Litterært er Barabbasmotivet bl.a. anvendt af Karen Blixen i "Syndfloden over Norderney", én af de Syv fantastiske Fortællinger (1935), og af Pär Lagerkvist, hvis roman Barabbas udkom i 1950.
Norderney, Juist, Borkum) og de hollandske Vestfrisiske Øer eller Waddeneilanden (Rottumeroog, Schiermonnikoog, Ameland, Terschelling, Vlieland, Texel samt ubeboede sandflader). Mellem øerne og fastlandet ligger det store vadehavsområde, der har tidevandsskift to gange i døgnet. Ørækken udgør en gammel kystlinje, hvor
Langt hyppigere end det egentlige dobbeltgængermotiv forekommer forvekslings- eller rollespilsfortællinger, fx i Karen Blixens Syndfloden over Norderney (1935). I film er motivet ofte brugt, bl.a. af Ingmar Bergman i Persona (1966) og af Krzysztof Kieślowski i Veronikas to liv (1991).
Norderney, Baltrum, Langeoog, Spiekeroog og Wangerooge. Kysten ved Nordsøen er en vadehavskyst. Bagved ligger vidtstrakte aflejringer af næringsfattigt smeltevandssand og udvasket moræne fra den næstsidste istid. Her er store heder, fx ved Lüneburger Heide, visse steder med højmoseområder. Lavlandet gennemstrømmes
(Dansk litteraturs historie)
Norderney“ foregår over en nat i sensommeren 1835, efter at en stormflod har ramt og oversvømmet det østfrisiske badested Norderney. Under evakueringen bringes fire mennesker af tilfældet sammen, da de overlader deres redningsbåd til en nødstedt bondefamilie og selv søger
(Dansk litteraturs historie)
Norderney. Med masker, spejle og marionetter udforsker Blixens forfatterskab spørgsmålet om menneskets identitet i den moderne verden. I „Kardinalens første Historie“ i Blixens Sidste Fortællinger (1957) siges det, at spørgsmålet „hvem er jeg?“ er „Menneskehjertets dybeste Nødraab“, og i „Syndfloden
(Dansk litteraturs historie)
Norderney og Afrikas østkyst, hvor fuglefri aristokrater, gejstlige og kunstnere vandrer omkring i Blixens fortællinger og drøfter skæbnens uransagelige veje og livets mening. Ifølge Blixen selv er ordet „gothic“ i den oprindelige titel periodebetegnende og viser hen til den tid
(Dansk Biografisk Leksikon)
Norderney, Drømmerne og Et Aftenselskab i Helsingør. De er alle slået ud af kurs og skjuler deres forulykkede identitet under masker, forklædninger og forrykte drømme om uindfriede muligheder. Men forklædninger og forrykthed er deres former for stolthed og accept af
(Dansk litteraturs historie)
Norderney“ og Boccaccios Dekameron præsenterer Linnemanns stort anlagte rammefortælling en række mennesker, som er bragt sammen af ydre, katastrofale omstændigheder. De sidder under bombardementet af en sydslesvigsk by (Flensborg) i et beskyttelsesrum og skiftes til at fortælle historier om de