Knud den Store
Nordsøimperium med England, Danmark og Norge. Konge af England fra 1016 til 1035 Knud den Store deltog i sin far Svend Tveskægs erobring af England i 1013. Efter Svends død i 1014 måtte Knud forlade England, men i 1016 genvandt
Nordsøimperium med England, Danmark og Norge. Konge af England fra 1016 til 1035 Knud den Store deltog i sin far Svend Tveskægs erobring af England i 1013. Efter Svends død i 1014 måtte Knud forlade England, men i 1016 genvandt
Nordsøimperium i 1000-tallet vendte den danske ekspansionstrang sig mod øst. I 1100-tallet og begyndelsen af 1200-tallet fik Danmark med erobringen af Rügen store dele af de sydlige Østersøegne og Estland etableret sig som Østersøområdets dominerende magt. Det
(Danmarks Oldtid)
Nordsøimperium, som faderen havde skabt, og som ydermere inkluderede betydelige dele af det nuværende Sverige og fra 1028/30 Norge.58 Det danske rige var nu Nordeuropas stærkeste sømagt. Det betød bl.a., at forholdet til Tyskland kunne stabiliseres. Ved forhandlinger i 1025 med
(Danmarks Oldtid)
Nordsøimperium, hvor Knud dog først og fremmest var engelsk konge. Han drog kun til Skandinavien, når der opstod problemer, men skabte i øvrigt fred i det igennem mange år krigshærgede England. En del af hans metode bestod i at gøre
(Dansk Biografisk Leksikon)
Nordsøimperium ikke solidt. For Britannia og Skotland var der næppe tale om mere end et formelt eller delvist overherredømme, for Skotland alene kong Malcolms vasaled efter et hærtogt af Knud omkring 1030. Heller ikke i Norge blev Knuds kongemagt stabil
(Danmarks Oldtid)
Nordsøimperium. Og det kunne med rette hævdes, at den danske konge var „hersker over hele England og Danmark og over nordmændene og en del af sveerne“. Men det var et imperium på lerfødder. For der var meget lidt, der forenede