Norske Rende
Norske Rende, Norskerenna, en 50-100 km bred og meget dyb rende i havbunden ud for Norges kyst fra Sognefjorden til Oslofjorden. Ud for Bergen er dybden ca. 300 m, mens den er over 700 m mellem Arendal og Skagen
Norske Rende, Norskerenna, en 50-100 km bred og meget dyb rende i havbunden ud for Norges kyst fra Sognefjorden til Oslofjorden. Ud for Bergen er dybden ca. 300 m, mens den er over 700 m mellem Arendal og Skagen
Norske Rendes indtil 809 m dybe bassin tæt på den norske kyst, og som fortsætter ind i Oslofjorden. De varierende dybder og bundforhold skaber grundlag for et alsidigt dyreliv, der udnyttes af de omkringliggende fiskersamfund. Mens den nordjyske revlekyst frem
norske del af Nordsøen samt på store vanddybder. Fx er Trollplatformen, hvis totalhøjde er 370 m, placeret på 305 m vanddybde i Norske Rende. Der er anvendt 220.000 m3 beton og ca. 80.000 t armeringsstål. Platformens levetid er beregnet til
Norske Rende) og Oslofjorden. Epifaunaen Epifauna-samfundene er i danske farvande især knyttet til havnemoler og stenrev; tilsvarende faunaer findes på klippekysterne langs Sverige og Norge. Øverst, lige over vandlinjen, findes en zone, som er så domineret af rurer, at
Norske Rende, der er ca. 700 m dyb. Bunden i Nordsøen udgøres hovedsagelig af en vidtstrakt sandflade, der skråner svagt mod nord. Op igennem fladen hæver sig brede, flade banker, der overvejende består af moræneler, ofte dækket af et tyndt
render og kanaler, som blev udgravet af smeltevand, der søgte ud mod randen. I samme bælte ligger også mindre rygge af grus og sand, der blev skyllet og dumpet ned i større sprækker, der lå parallelt med isranden og lidt efter lidt åbnedes i den efterhånden inaktive is. På morænefladen
rende i jorden, senere nedstukket i en fodrem lagt på syldsten. De i dag kendte stavkirker er dels langhusbygninger med palisadevægge, dels basilikatyper med indvendige bærende søjler. Begge bygningsmåder blev anvendt i hele perioden ca. 1000-1400 i Nordskandinavien. I Danmark kendes stavkirker udelukkende fra arkæologiske udgravninger (fx i Jelling
var en verdensomspændende krig, der til at begynde med førtes på to adskilte skuepladser: I Fjernøsten begyndte den med Japans angreb på Kina 7.7.1937 og i Europa med Tysklands angreb på Polen 1.9.1939. 2. Verdenskrig blev til en sammenhængende global
(Naturen i Danmark)
Norske Rende efterhånden en stadigt større ismængde. Flydemønsteret ændredes, og isen strømmede herefter mod den norske kontinentrand i Atlanterhavet via Norske Rende Isstrøm. Det sydlige Danmark forblev isfrit, og på land fandtes tundrasteppe samt udbredt dværgbuskhede med spredte forekomster af
(Naturen i Danmark)
Norske Rende i Skagerrak til Atlanterhavet mellem Shetland og Vestnorge, har haft afgørende indflydelse på nedisningernes forløb i det nordlige Danmark. Gennem Norske Rende kunne isstrømmen dræne isskjoldet i Sydnorge med hastigheder på 200-800 m per år. I lavlandsområderne