Nouvelle France
Nouvelle France, Ny Frankrig, fransk koloni i Nordamerika 1603-1763, se Canada (historie).
Nouvelle France, Ny Frankrig, fransk koloni i Nordamerika 1603-1763, se Canada (historie).
Nouvelle France, Ny Frankrig var en fransk koloni i Nordamerika 1603-1763, se Canada (historie).
Nouvelle France. Han sad fra 1603 til 1624, og i 1604 grundlagdes Port Royal (nuværende Annapolis i Nova Scotia), som blev centrum i det franske Acadien. I 1608 grundlagde Champlain Québec som en pelshandelsstation, og denne by blev udgangspunkt for
Nouvelle France, selv efter at briterne i 1763 havde overtaget landet (se Canada (historie)). Systemet var en nyere, administrativ udgave af det feudale system i Europa, hvor en konges magt var baseret på adelens loyalitet, der igen var afhængig af
Nouvelle-France, der blev sat op i Port Royal i 1606 for at fejre en ekspedition ned ad kysten. I kolonitiden opførte franske og engelske soldater stykker fra deres hjemlige repertoire, ligesom jesuitterne fremførte belærende drama, bl.a. for at omvende
Nouvelle France, den franske koloni i Nordamerika, og udforskede her Lake Ontario og øvre Mississippi River. Han styrkede Frankrigs position i Nordamerika ved at slå englændernes og irokesernes angreb på Québec tilbage og grundlægge handelsforter mod vest og ved øvre
Nouvelle France 'Ny Frankrig', som området kaldtes, underlagt kronen, og en egentlig kolonisering blev iværksat med indførelse af et halvfeudalt godssystem og med tiendeafgifter til den katolske kirke. I den engelsk-franske konkurrence om Nordamerika indgik franskmændene alliancer med algonkin
Nouvelle France. Han åbnede de store søer for sejlads og oprettede handelsstationer. I 1682 fulgte han Mississippiflodens løb til Den Mexicanske Golf og gav området ved flodens udløb navnet Louisiana efter den franske konge, Ludvig 14. (fr. Louis). Frankrig gjorde
Nouvelle Union Populaire Écologique et Sociale), som blev dannet mellem La France Insoumise, Socialistpartiet, Parti Communiste Français og Europe Écologie Les Verts (De Grønne). Med udgangspunkt i valgforbundet fik La France Insoumise valgt 75 repræsentanter af Nationalforsamlingens 577, men denne
Nouvelle Héloïse (1761), Johann Wolfgang von Goethes Werther (1774) med efterfølgende "wertheriader" på mange sprog; nærliggende nok har brevromanen også tilbudt sig for kvindelige forfattere, således Frances Burney (1752-1840) med Evelina, or a Young Lady's Entrance Into the