tid
nutid-fremtid-sproget. Thi det forhold, at en begivenhed A ligger før en anden begivenhed B på tidslinjen, må jo betyde, at da A var nutidig, var B fremtidig, og at A var fortidig, da B var nutidig. Fortid-nutid
nutid-fremtid-sproget. Thi det forhold, at en begivenhed A ligger før en anden begivenhed B på tidslinjen, må jo betyde, at da A var nutidig, var B fremtidig, og at A var fortidig, da B var nutidig. Fortid-nutid
nutid og udtrykker vilje. Mange af de stærktbøjede verber kan ikke danne passiv med -es i datid; til fx nutid drikkes, synges, stjæles svarer nødvendigvis datid med omskrivning: blev drukket, blev sunget, blev stjålet. Tempus (tid) Verbernes bøjning har to
Nutid, præsens, bøjningsform af verber, fx spiser, skyder. Nutid tilhører sammen med datid den grammatiske kategori tempus, som må skelnes fra det fysiske begreb tid i betydningen en dimension af virkeligheden. Brug af nutid angiver, at udsagnet er gyldigt på
nutid fx du skalt, du est. Meget tyder på, at også talbøjningen gik af brug i det talte sprog, men skriftsproget vedblev at skelne efter dette mønster: Talbøjning i verber nutid datid ental jeg/du/han kaster kastede tager tog flertal vi/I/de
nutidens former for aramæisk. Aramæisk blandt de semitiske sprog Aramæisk hører til den nordvestsemitiske gruppe inden for de semitiske sprog. Denne gruppe er en del af den centralsemitiske gruppe, hvor også arabisk hører til, og centralsemitisk er på sin side
nutiden snarere end ved handlingens afsluttethed. Denne relation til nutiden kan forekomme i forskellige varianter, der fokuserer på fx resultat, erfaring eller modalitet. Det er forskelligt fra sprog til sprog, hvilke varianter der kan angives med perfektum, jf. jeg har
nutid) og præteritum (datid) ved bøjning; se dansk sprog. For så vidt der overhovedet findes en grammatisk futurum på dansk, er den dannet med hjælpeverbet at ville. De tre primære tider, nutid, fortid og fremtid, kan på mange sprog være
Nutid var et dansk tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie, der blev udgivet fra 1914 til 2009. Tidsskriftet var i mange år organ for Dansk Historisk Fællesforening, det senere Dansk Historisk Fællesråd, og beskæftigede sig væsentligst med emner i tilknytning til
nutid Med Dette burde skrives i nutid er Helle tilbage til den fortsatte fortælling om forfatteren som ung kvinde. Dorte studerer i København, men bor i et lille lejet hus i en stationsby. Forældrene er der ikke meget kontakt med
nutiden Présent anvendes først og fremmest om nutidige situationer/begivenheder. Verbet kan da være samtidig med talehandlingen, fx je le jure; men det kan også betegne altidige eller regelmæssige forhold, fx l'évolution est liée au hasard ; octobre est toujours pluvieux