Odysseus' hjemkomst
Odysseus' hjemkomst, dansk titel på Claudio Monteverdis opera Il ritorno d'Ulisse in patria.
Odysseus' hjemkomst, dansk titel på Claudio Monteverdis opera Il ritorno d'Ulisse in patria.
Odysseus' hjemkomst, Il ritorno d'Ulisse in patria er en opera af Claudio Monteverdi, der består af en prolog og tre akter. Librettoen skyldes Giacomo Badoaro (1602-1654) og er baseret på Homers epos Odysseen (sang 13-23). Operaen blev
Odysseus' hjemkomst, 1640) og L'incoronazione di Poppea (Poppeas kroning, 1642). Af kirkemusikken bør Mariavesperen (1610) fremhæves. Værket, der er skrevet i den nye, koncerterende stil med solister, kor og orkester, består af de traditionelle vespersalmer til en Mariafest med
Odysseus' hjemkomst, 1981). Beskæftigelsen med barokmusik har sat sit præg på det store Requiem (1992). Af andre senere værker kan nævnes operaenakteren Venus und Adonis (1995) samt symfoni nr. 8 (1993), nr. 9 (1995/97) og nr. 10 (2000). I 1976 grundlagde
Odysseus' hjemkomst genskriver historiske og mytologiske scenarier med fokus på magtens og voldens sprog. I La composizione del sogno (2002, 'Drømmens komposition') genoptager Malerba ideen om drømmen som kunst- og tankeform fra Diario di un sognatore (1981, 'En drømmers dagbog
Odysseus' lange, farefulde rejse fra Troja hjem til Ithaka, det andet begivenhederne omkring hans hustru, Penelope, og søn, Telemachos. Digtets anden del fortæller om Odysseus' hjemkomst og genforening med sin familie og drabet på Penelopes bejlere. Læs mere i Den
et ar, bliver udvidet og holdt i spænding ved en lang ekskurs med beskrivelse af barndommens ubekymrethed, navngivningen, som først tilskyndede Odysseus til at rejse ud, jagtudflugter og endelig den hændelse, som engang sårede Odysseus og nu åbenbares ved hjemkomsten.
er Odysseus' trofaste amme, der ved hans hjemkomst genkender ham på et ar, han fik som ung under jagt på et vildsvin.
Odysseus’ langvarige hjemrejse beretter digtet Odysséen om, mens kong Agamemnons skæbnesvangre hjemkomst gav materiale til adskillige græske tragedier, herunder Aischylos’ trilogi Orestien, Sofokles’ Elektra og Euripides’ Ifigenia i Aulis. Iliadens handling “Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Akilleus”. Sådan lyder
Hjemkomsten (1984), Biavleren (1986) og Landskab i disen (1988). I de senere film synes den udsøgt æstetiske stil at være et mål i sig selv. Filmene når sjældent længere end til kunstbiograferne og til de internationale festivaler, hvor de til gengæld ofte figurerer på listerne over prisbelønnede film. I Odysseus