Olav Magnusson
Olav Magnusson, 1099-1115, konge af Norge fra 1103; søn af Magnus 3. Barfod. Ved faderens død 1103 blev Olav valgt til konge sammen med sine halvbrødre Øystein og Sigurd Jorsalfar. Han var tidligere kendt som Olav 4.
Olav Magnusson, 1099-1115, konge af Norge fra 1103; søn af Magnus 3. Barfod. Ved faderens død 1103 blev Olav valgt til konge sammen med sine halvbrødre Øystein og Sigurd Jorsalfar. Han var tidligere kendt som Olav 4.
Olav efterfulgte sin far, Haakon 7., blev delkongen Olav Magnusson kaldt Olav 4. og Olav Håkonsson Olav 5. I 1957 valgte man imidlertid at udskyde Olav Magnusson af nummerrækken med den konsekvens, at Olav Håkonsson herefter blev kaldt Olav 4., og
Olav Kyrre 1093–1095 Håkon Magnusson Toresfostre 1093–1103 Magnus Berrføtt 1103–1115 Olav Magnusson 1103–1123 Øystein 1 Magnusson 1103–1130 Sigurd Jorsalfar 1130–1135 Magnus Blinde 1130–1136 Harald Gille 1136–1155 Sigurd Munn 1136–1161 Inge Krokrygg
Magnusson, ca. 1088-29.8.1123, norsk konge, søn af Magnus 3. Barfod. Øystein overtog i 1103 den norske trone sammen med sine halvbrødre Sigurd 1. Jorsalfar og Olav Magnusson. Trøndelag var Øysteins rige, men under Sigurds korstog til Det Hellige Land
Olav Magnusson. I 1108 drog han på korstog til Det Hellige Land med 60 skibe; heraf hans tilnavn Jorsalfar ('Jerusalemsfarer'). Undervejs kæmpede han mod maurerne i Spanien og deltog i erobringen af Sidon. I Jerusalem fik han af kong Baudouin
Olav Ugjæva, ca. 1150-1173, norsk modkonge, søn af lendermanden Gudbrand Skavhoggsson og Maria, datter af kong Øystein 1. Magnusson. Oprørere mod kong Magnus 5., hattesvendene, tog 1170 kongeætlingen Olav til konge; oprøret mislykkedes imidlertid, og Olav flygtede til Danmark
Olav 4. Håkonsson) fra 1380. Han var søn af Håkon 6. Magnusson af Norge og Margrete 1. Valgt til konge Efter at Olufs morfar, Valdemar Atterdag, var død i 1375, blev han valgt til dansk konge på et danehof i
Magnusson Thoresfostre, 1069-1095, norsk konge. Hans far, Magnus 2. Haraldsson, og hans farbror, Olav 3. Kyrre, havde været samkonger, og ved den sidstes død i 1093 blev Håkon og Olavs søn, Magnus 3. Barfod, samkonger. Forholdet mellem de to
Olav 3. Kyrre og hans frille Tora og blev ved faderens død i 1093 valgt til konge med Håkon Magnusson Thoresfostre som medkonge. Efter Håkons død i 1095 blev Magnus enekonge trods oprør, som han nedkæmpede. Han var en vældig
Magnusson af Norge, søn af den svensk-norske kong Magnus Eriksson "Smek". Brylluppet fandt sted i København 9.4.1363. Kong Håkon var efter sin brors død tillige udset som kommende regent i Sverige, men kort efter brylluppet afsatte de svenske stormænd imidlertid Magnus Eriksson og hyldede i stedet Albrecht af Mecklenburg