Ole Rømer
Ole Rømer og Jean Picard tog til Ven for at måle forskellen i længdegrad mellem Paris-observatoriet, Rundetaarn og Uraniborgs plads. Ole Rømer gjorde arbejdet så præcist, at Jean Picard blev klar over, at han var særlig begavet. Han søgte
Ole Rømer og Jean Picard tog til Ven for at måle forskellen i længdegrad mellem Paris-observatoriet, Rundetaarn og Uraniborgs plads. Ole Rømer gjorde arbejdet så præcist, at Jean Picard blev klar over, at han var særlig begavet. Han søgte
Ole Rømer Museet, astronomihistorisk museum, etableret 1979 i Vestskoven ved København. Videreført som museet Kroppedal.
Ole Rømer-Observatoriet, astronomisk observatorium i Højbjerg ved Aarhus; opført 1911 til brug for den tyske astronom Friedrich Krüger (1864-1916). Efter 1916 blev det videreført i et samarbejde mellem Aarhus og staten. Bygningerne var 1956-74 hjemsted for Astronomisk
Ole Rømer Museum, museum ved Vestskoven på Københavns vestegn, grundlagt 2002 på basis af det tidligere Ole Rømer Museum, der blev etableret i 1979. Resterne af Ole Rømers observatorium var fundet i nærheden året før. Ud over astronomien, hvor museet
Ole Rømers forsøgsjournal Adversaria (1910) og skrev biografier af bl.a. Ole Rømer og H.C. Ørsted. Kirstine Meyer var ansat ved N. Zahles Seminarium og Hanna Adlers Skole. Gennem sit arbejde i undervisningsinspektionen for gymnasieskolerne (1910-32) øvede hun en betydelig
Ole Rømer i 1704 sit Observatorium Tusculanum. I 1979 åbnedes her Ole Rømer Museet, siden 2002 Kroppedal. Landsbyerne havde i fællesskabstiden det karakteristiske østsjællandske tovangsbrug med rughaver; dog havde man i Fløng, Soderup og Marbjerg trevangsbrug. Landgilden var overvejende byg
efter den gregorianske. Overgangen skete ved efter søndag 18. februar at springe elleve dage over og skrive mandag 1. marts. Astronomen Ole Rømer udførte forarbejdet. Læs mere i Den Store Danske kalender den julianske kalender skuddag Ole Rømer tropisk år
Ole Rømer fik til opgave at fremstille prototyper i form af messingskinner med indgraverede delestreger. Frem til 1835 var denne fod (= 0,31407 m) den danske definition. På det tidspunkt kunne små afvigelser mellem Ole Rømers fod og forskellige udenlandske
Ole Rømers berømte planetmaskiner, som han konstruerede til den franske konge og brugte i undervisningen af den senere Ludvig 15., kan også regnes som astronomiske ure, selvom de ikke var forsynet med urværk. Maskinerne, der var meget nøjagtige, findes på
Ole Rømer konstruerede i 1704 den første meridiankreds til brug ved nøjagtige positionsbestemmelser. Meridiankreds Meridiankredsen er en linsekikkert, ved hjælp af hvilken astronomen gennem en tidsmåling og en aflæsning af en inddelt delekreds med stor nøjagtighed kan bestemme vinklen mellem