entitet
Entitet betyder inden for filosofi væsen; tilværen. Anvendes bl.a. i betydningen 'en selvstændig del af en enhed'.
Entitet betyder inden for filosofi væsen; tilværen. Anvendes bl.a. i betydningen 'en selvstændig del af en enhed'.
væsen, men ud fra relationerne mellem Guds personer (hypostaser). I senere teologi, herunder den kalkedonske, tales undertiden om dobbelt homoousi, som det at den inkarnerede Kristus på én gang er af guddommeligt og menneskeligt væsen. I nyere filosofi og teologi
væsen. Den filosofiske tradition Filosofi har siden sin begyndelse været billedkritik. Den mytiske fortællings billedvirkelighed og konkrete anskuelighed trænges tilbage af filosofiens logiske tænkning og dens kredsen om abstrakte udtryk som "det guddommelige", "det grænseløse", "det gode", "det sande". Dog
væsen i almindelighed. I filosofien anvendes ordet om enkeltvæsener og enkeltgenstande uanset deres art. Det biologiske individ "Individ" bruges på flere måder i biologien. Umiddelbart er et biologisk individ en selvstændig en- eller flercellet organisme med en nogenlunde klar grænse
filosofiens og teologiens historie har der dannet sig nogle klassiske svar på spørgsmålene om det ondes væsen og oprindelse. I antik græsk filosofi mente Sokrates, at det moralsk onde skyldes en form for uvidenhed. Når et menneske handler moralsk forkert
filosofien er det omstridt, hvad man nærmere skal forstå ved en tings væsen, og om noget sådant overhovedet findes. I ældre filosofi var der en tendens til at opfatte væsenet som en særskilt "ting", der befinder sig på et andet
filosofi. Den ældste reflekterede diskussion af retfærdighedens væsen findes på græsk grund hos digterne (Hesiod, Solon, Theognis, senere i tragedien), der problematiserede forholdet mellem den stærkeres og den svageres ret og mellem guddommelig og menneskelig retfærdighed. I førsokratisk filosofi (Anaximander
filosofi Et udgangspunkt for Platons filosofi er menneskets indsigt i sit eget væsen, det sokratiske "kend dig selv", der har både et teoretisk og et praktisk perspektiv: Erkendelse og menneskelig fuldkommenhed, dvs. dyd (gr. arete). For at handle rigtigt må
filosofi betegner ordet evnen til at erkende en genstands væsen, dvs. dens form i aristotelisk betydning, jf. intellectus agens. Hos Descartes er intellectus purus 'det rene intellekt', dvs. evnen til at erkende uden sansernes og forestillingsevnens mellemkomst. I den ældre
filosofien, der beskæftiger sig med de "store" spørgsmål om verdens begrundelse, væsen og mest almene træk. Ordet metafysik blev første gang anvendt som titel på en samling skrifter af Aristoteles, der af Andronikos fra Rhodos blev placeret efter bøgerne om