Omri
Det Gamle Testamente har kun det at fortælle om Omri, at han grundlagde Israels hovedstad, Samaria (1. Kongebog, kap. 16). Omri nævnes derimod i andre tekster, i Mesha-stelen fra 800-tallet f.Kr. og i assyriske indskrifter. I begge tilfælde
Det Gamle Testamente har kun det at fortælle om Omri, at han grundlagde Israels hovedstad, Samaria (1. Kongebog, kap. 16). Omri nævnes derimod i andre tekster, i Mesha-stelen fra 800-tallet f.Kr. og i assyriske indskrifter. I begge tilfælde
Omri (1. Kongebog, 16,28-22,40). Ifølge Det Gamle Testamente var Akab den mest forbryderiske af Israels konger, og han nævnes som ophavsmand til såvel afgudsdyrkelse som forbrydelser mod menigmand. Særlig kendt er beretningen om, hvordan Akab tilegnede sig
Omri, 885-874 f.Kr.). Juda Rige omtales derimod gerne i indskrifterne enten som Juda eller Jerusalem, men først fra slutningen af 700-t. f.Kr. og frem til begyndelsen af 500-t. f.Kr. Ud fra indskrifterne kan man slutte, at Israel
bronzealder befæstet med bymur. I Bibelen er Tirsa nordriget Israels første egentlige hovedstad (1. Kongebog, 15,33), indtil Omri hen imod 870 f.Kr. byggede byen Samaria og gjorde den til hovedstad. Tirsa nævnes sammen med Jerusalem i Højsangen, 6,4.