Orlando Furioso
er en versfortælling i 46 sange (1516-1532) af den italienske digter Ludovico Ariosto, der kombinerer den gamle heltedigtnings bedrifter og figurer med besættende kærlighedseventyr.
er en versfortælling i 46 sange (1516-1532) af den italienske digter Ludovico Ariosto, der kombinerer den gamle heltedigtnings bedrifter og figurer med besættende kærlighedseventyr.
Orlando Furioso blev yndet i barokkens malerkunst og opera, fx Jean-Baptiste Lullys Roland (1685), Antonio Vivaldis Orlando finto pazzo (1714) og Orlando furioso (1727) og Georg Friedrich Händels Orlando (1733), Alcina (1735) og Ariodante (1735). Vor tid har lagt
Orlando furioso (1516). Alcina er en såkaldt trylleopera, hvor handlingen udspiller sig i en forhekset verden med en hovedperson, Alcina, der har overnaturlige kræfter. Hun lokker mænd til sin ø, hvor hun forvandler dem til sten, dyr og træer, når
igen er baseret på Ludovico Ariostos Orlando Furioso (1516). Ariodante blev uropført 1735 i London, hvor den fik stor succes. Operaen indeholder nogle af Händels mest udtryksfulde arier såsom Scherza infida fra 2. akt og Dopo notte fra 3. akt.
mest populære arbejde er teaterversionen af Ariostos Orlando furioso (sammen med Luca Ronconi, udgivet 1970, findes også som avanceret tv-serie). På dansk foreligger "Italiensk kaprice" i Ny italiensk prosa fra 1967. Læs mere i Den Store Danske italiensk litteratur
Orlando Furioso og Torquato Tassos korstogsepos Gerusalemme liberata (1581); i mindre grad portugiseren Camões' Os Lusíadas (1572) om Vasco da Gamas færd til Indien. En særlig vanskelighed beredte genrens tradition for polyteistisk gudemaskineri i en kristelig verdens digtning. En mulighed
til ét væsen for dermed at skildre en paradisisk tilstand. I renæssancen brugtes hippogriffen bl.a. i Ariostos Orlando furioso (1516), hvor den nærmest er en pegasus. I Lewis Carrolls Alice i Eventyrland (1865) optræder hippogriffen sammen med Den Forlorne Skildpadde.
Orlando Furioso i 1970, en dramatisering af Ludvig Holbergs roman Niels Klims underjordiske rejse. Totalteatret fortsatte med Faust (1978) og i Rostrups periode som leder af Gladsaxe Teater (1985-92) med en række store forestillinger frem til Odysseen (1992). Også
Orlando Furioso (1969, gæstespil i Danmark 1970). I 1989 blev han leder af Teatro Stabile di Torino og i 1998 af Piccolo Teatro di Milano. Sammen med Giorgio Strehler var han blandt de betydeligste italienske teaterfolk i sidste del af
Poggi (1550), med landskaber og scener fra Ariostos Orlando Furioso. Fra 1552 arbejdede Niccolò s.m. Primaticcio ved slottet i Fontainebleau i Frankrig, hvor hans hovedværker er udsmykningen af Odysseus-galleriet og balsalen. Desuden malede han portrætter, landskaber og mytologiske motiver.