Osebergfundet
Osebergfundet er en rigt udstyret skibsbegravelse fra tidlig vikingetid, år 834. Fundet blev gjort i 1903 i en høj ved gården Oseberg nær Tønsberg, 70 km syd for Oslo, Norge. Udgravningen foretog man i 1904. Det 21,4 m lange
Osebergfundet er en rigt udstyret skibsbegravelse fra tidlig vikingetid, år 834. Fundet blev gjort i 1903 i en høj ved gården Oseberg nær Tønsberg, 70 km syd for Oslo, Norge. Udgravningen foretog man i 1904. Det 21,4 m lange
Osebergskibet er et norsk vikingeskib, der udgør en del af Osebergfundet. Læs mere i Den Store Danske Osebergfundet Osebergvognen
Osebergfundet. Med trosskiftet introduceredes den kristne billedverden. Symbolkunsten omfatter foruden thorshamre, kors og Kristusfremstillinger sandsynligvis bl.a. masker, visse fuglefigurer og det store dyr, som fx ses på Jellingstenen og de såkaldte Urnesspænder, og hvis betydning er omdiskuteret. Inden for billedkunsten
Osebergfund. De har været brugt til finere vogne, som fund af såkaldte mankestole i rige kvinders grave viser. Mankestolen har været en del af vandkappen og repræsenterer typologisk den sidste rest af de skulderåg, man kender fra jernalderen. I rige
skovklædt halvø i Oslofjorden, eksklusivt forstadsområde til Oslo. På Bygdøy ligger bl.a. Bygdøy Kongsgård, den norske konges sommerbolig. Desuden er Bygdøy hjemsted for adskillige museer, deriblandt Norsk Folkemuseum, Norsk Sjøfartsmuseum, Vikingskipshuset med bl.a. Osebergfundet og Gokstadfundet samt Kon-Tiki-museet.
Osebergfundet i Norge. De er vandtætte og er som regel 1 x 2 m store. De er forsynet med bæreringe og har formentlig været brugt som standkister på bukke i tidens gårde og som gravkister til de afdøde husfruer. Læs
Osebergfundet i Norge, der formentlig er inspireret af jyske former. Vikingetidens forskellige vognformer var udstyret med samme hjul-type, der ligesom de øvrige hjul fra dansk jernalder med pindeformede eger (undtagen Dejbjerg-typen) var samlet vandret (uden hjulstok). Middelalder I
Haakon Shetelig var en norsk arkæolog og konservator ved Bergens museum i 1901, professor 1915-42. Blandt hans mange undersøgelser må fremhæves hans bidrag til værket om Osebergfundet (bd. 3, 1920), der er grundlæggende for studiet af vikingetidens kunst.
en attrap bygget til begravelsen i Oseberg. Vognen er tydeligvis inspireret af jyske vogne af Astrup-Jelling-type, der er afbildet på Oseberg-tekstilerne, og hvis dele kendes fra mose- og bopladsfund. Læs mere i Den Store Danske Osebergfundet vikingevogn
Osebergfundet og Gokstadfundet. Men det mest almindelige i vikingetiden og indtil ca. 1850 var faste, lukkede sengesteder langs stuens nordvæg. I Vestdanmark var sengen ofte indbygget i panelvæg med låger for, i Østdanmark hyppigst med omhæng. I højere samfundslag vandt