Paleocæn
Paleocæn, Palæocæn, geologisk epoke omfattende den ældste del af Palæogen, der er den ældste del af Tertiær; ca. 65-55 mio. år før nu. Epoken opdeles i etagerne Danien, Selandien og Thanetien. De to første er opkaldt efter Danmark og
Paleocæn, Palæocæn, geologisk epoke omfattende den ældste del af Palæogen, der er den ældste del af Tertiær; ca. 65-55 mio. år før nu. Epoken opdeles i etagerne Danien, Selandien og Thanetien. De to første er opkaldt efter Danmark og
Paleocæn (ca. 65-57 mio. år før nu). Lige over Danienkalken findes stedvis et bundkonglomerat, der viser, at sedimentationen har været afbrudt en tid. I Københavnsområdet er der også bevaret mørkegråt ler med mange skaller af muslinger og snegle. Over
Paleocæn og Eocæn i Nordamerika, Europa og Asien for primitive primater, hvilket nu betvivles af mange forskere, bl.a. grundet manglen på negle og benbro bag øjet; tåknoglerne tyder derimod på et slægtskab med kaguanger. Nylige fund af komplette skeletter fra
Paleocæn og Eocæn synes tætte, mørke skove at have været dominerende. Græsser og urter bredte sig i slutningen af Oligocæn og i Miocæn. Deres udbredelse var med til at forme en ny vegetationstype, det åbne græsland. Klima Jordens klima var
af fedt, plastisk ler og vulkanske askelag fra Tertiærperiodens Yngre Paleocæn til Mellem Eocæn for ca. 55-45 mio. år siden. Lagserien er kun let forstyrret af istidens påvirkninger og henføres til formationerne Holmehus, Ølst, Røsnæs-ler og Lillebælt-ler.
strukturel og en stratigrafisk oliefælde i 2,2 km dybde under havbunden i sandsten fra Paleocæn (ca. 65-55 mio. år før nu). Ceciliefeltet er en satellit til Sirifeltet; olien sendes ubehandlet til Sirifeltet, hvor den færdigbehandles. Se også oliefelt.
som stamgruppe for alle senere hovdyr, hvaler, elefanter og søkøer samt for de uddøde mesonychier, men en sådan gruppering skjuler de evolutionære slægtskabsforhold. Mesonychierne fandtes tidligt i Paleocæn og var de dominerende kødædere før creodonterne; gruppen rummer muligvis hvalernes stamformer.
Paleocæn (ca. 60 mio. år før nu). De relativt lange, kortbenede oxyaenider levede i Nordamerika samt Europa og Asien til sent i Eocæn (40 mio. år før nu). Hyaenodonterne var proportionerede som katte, hunde eller hyæner, og de bredte sig
Paleocæn. Herimellem ligger Troodos-terranet, der består af ofiolit, dvs. et stykke lithosfæreplade, der nederst er opbygget af materiale fra Jordens kappe (peridotit), hvorpå der ligger lag af gangbjergarter (diabas), og øverst med pudelava og havaflejringer. Troodos er dannet under
Paleocæn; alder ca. 66-60 mio. år. Danien ligger oven på Maastrichtien, den øverste etage i Kridt, og Daniens nedre grænse er derved identisk med den nedre grænse af både Palæogen og Kænozoikum. Danien blev introduceret i 1847 af den