Panay
Panay, ø i det vestlige Visayas i Filippinerne; 11.500 km2, ca. 3,97 mio. indb. (2007). Det meste af befolkningen på den bjergrige ø bor langs med kysten. De fleste taler ilongo eller dialekter af dette. I bjergene mod vest
Panay, ø i det vestlige Visayas i Filippinerne; 11.500 km2, ca. 3,97 mio. indb. (2007). Det meste af befolkningen på den bjergrige ø bor langs med kysten. De fleste taler ilongo eller dialekter af dette. I bjergene mod vest
Panay (6 millioner talere); bikol i Luzon-regionen (ca. 4 millioner talere), som dog også kan opfattes som en række selvstændige nærtbeslægtede sprog; waray på øerne Samar og Leyte (ca. 3,6 millioner talere, 2015) og tausug, der tales på
Panay i det centrale Filippinerne; 424.600 indb. (2010). Byen ligger på østsiden af den bjergrige ø, som rummer store frugtbare sletter. Her dyrkes ris og salgsafgrøder som sukker og kokos. Iloilo er kendt for sine silkevarer og har en vigtig
som omfatter ca. 6 mio. mennesker. Ilongo er hovedsagelig bosat på øerne Negros og Panay i den centrale del af Filippinerne. De fleste er katolikker og lever som småbønder med sumpris og majs som hovedafgrøder. Sproget tilhører den vestaustronesiske sprogfamilie.
majs, kokos, mango og bananer. Hovedbyen Bacolod er udskibningshavn for sukker. Sukkeret har gjort øen politisk indflydelsesrig og nogle få plantagefamilier særdeles velhavende. Store sociale forskelle mellem plantageejere og sukkerarbejdere, hvoraf mange er sæsonarbejdere fra naboøen Panay, medfører hyppige konflikter.