passio iliaca
Passio iliaca, se iskias.
Passio iliaca, se iskias.
Passionale, (lat., afledt af passio, se passion), fremstilling af Kristi lidelseshistorie (passion); almindeligvis benyttet som betegnelse for forskellige latinske liturgiske tekster.
Passio Glorissimi Canuti Regis et Martyris). Helgenskriftet er tilegnet kong Niels og udformet i en kunstfærdig stil. Dets formål var at videreføre Knudskulten efter hans kanonisation 1101 i Odense og at søge kongens beskyttelse af gejstligheden. Om Ælnoth vides ikke
(Dansk Biografisk Leksikon)
Passio Sancti Kanuti Regis et Martiris. Både ligheder og forskelle mellem de to arbejder er værd at iagttage. Fra Passio har Æ. hentet handlingsforløbet i Knuds liv fra han efter faderens død blev jaget i landflygtighed af brødrene, hans hjemkomst
(Dansk Biografisk Leksikon)
Passio. Da Erik Ejegod året efter blev konge, overtog han ledelsen af arbejdet med at gøre broderen til kongehelgen, og ved sin rejse til paven omkr. 1100 opnåede han pavelig anerkendelse af Knuds helgenværdighed, så hans ben ved den højtidelige
(Trap Danmark)
Passio Kanuti, Knudslegenden, er forfattet af en anonym englænder omkring år 1100. Munken Ælnoth skrev ca. 1110-13 værket Knud den Hellige: »Fulgt af sine vederlagsmænd drager han til hovedstedet for sin kamp såvel som for sin sejr og hvile
(Dansk Biografisk Leksikon)
Passio, Ælnoth). Sakses Danesaga, udg. Jørgen Olrik I-IV, 1908–12 (2. udg. 1925). Sv. Aggesens hist. skr., udg. M. Cl. Gertz, 1916– 17 (fot. optr. 1967). Scriptores minores, udg. M. Cl. Gertz I, 1917–18 (reproudg. 1970) (Roskildekrøniken). Necrologium
(Gyldendals Teaterleksikon)
Passio, blev prøveopført 1977, men afvist af et konservativt borgerligt flertal; 1980 og 1990 opførtes en moderat fornyet udgave. Det nuværende anlæg med et overdækket tilskuerområde med ca. 4.700 pladser stammer fra 1920'erne. OPs karakter af friluftsteater tilgodeses ved
(Dansk litteraturs historie)
passio eller lidelseshistorie (mest om martyrernes lidelser), inventio (om fund af relikvier), og miraculum (om mirakler kort efter helgenens død, gerne helbredelser og andre 'jærtegn', fx lys omkring graven). Miraklerne er særligt vigtige, for de har været brugt i bevisførelsen
(Dansk litteraturs historie)
Passio Kanuti) forfattet i Odense af en anonym englænder. Ved bispesædet i Odense var der under Knud blevet importeret ikke bare engelske præster og munke, men også relikvier af den engelske protomartyr Alban; 'protomartyr' var en hædersbetegnelse, som indebar, at