Pastoralesymfonien
Pastoralesymfonien, symfoni nr. 6 i F-dur op. 68 af Ludwig van Beethoven. Symfonien blev uropført i Wien 1808 under titlen Erindringer om landlivet, hvortil Beethoven føjede bemærkningen "mere udtryk for følelse end maleri".
Pastoralesymfonien, symfoni nr. 6 i F-dur op. 68 af Ludwig van Beethoven. Symfonien blev uropført i Wien 1808 under titlen Erindringer om landlivet, hvortil Beethoven føjede bemærkningen "mere udtryk for følelse end maleri".
Pastoralesymfonien følelsesudtrykket på bekostning af det realistisk efterlignende og lagde dermed grunden til programmusik på et højere niveau, hvilket kom til at præge både romantikken og impressionismen. I midten af 1800-t. skabte Franz Liszt det ensatsede symfoniske digt eller
Pastoralesymfoni". Debussy var helt klar over, at det var en provokerende udtalelse fra en komponist, som havde tilbragt tolv år på Pariserkonservatoriet: "Jeg føler mig fri, fordi jeg har været igennem hele møllen, og jeg skriver ikke i fugeret stil
Rameau. Et andet berømt eksempel er 2. sats af Beethovens Pastoralesymfoni med nattergal, vagtel og gøg. Olivier Messiaen studerede sangen hos bl.a. eksotiske fugle og indlagde den i en række af sine værker. Læs mere i Den Store Danske fugle
Pastoralesymfoni, Camille Saint-Saëns senromantiske værk Dyrenes Karneval eller vokalsolisternes fuglekadencer i Spring Symphony af britiske Benjamin Britten, der var aktiv samtidig med Messiaen. Men Messiaens tilgang er enestående, idet han altid tilpasser fuglekaldene, så intervallerne og rytmerne passer til
(Symbolleksikon)
sin hjord, menigheden. Ordet pastorale bruges om digtning (pastoraldigtning eller hyrdedigtning) eller musikstykke (fx en lille opera) med motiv og instrument, især fløjtespil, fra hyrdeliv og landlig idyl. Beethovens 6. symfoni har titlen Pastoralesymfonien. Se også hyrde, får og idyl.