Patrice de Mac-Mahon
Patrice de Mac-Mahon, 1808-1893, fransk officer og politiker, fra 1859 hertug og marskal; præsident 1873-79. Mac-Mahon vandt berømmelse i Krimkrigen 1853-56 og i Napoleon 3.s felttog i Italien 1858-59, men blev slået af
Patrice de Mac-Mahon, 1808-1893, fransk officer og politiker, fra 1859 hertug og marskal; præsident 1873-79. Mac-Mahon vandt berømmelse i Krimkrigen 1853-56 og i Napoleon 3.s felttog i Italien 1858-59, men blev slået af
Patrice Mac-Mahon 1879-87 Jules Grévy 1887-94 Sadi Carnot 1894-95 Jean Casimir-Périer 1895-99 Félix Faure 1899-1906 Émile Loubet 1906-13 Armand Fallières 1913-20 Raymond Poincaré 1920 Paul Deschanel 1920-24 Alexandre Millerand 1924-31 Gaston
Patrice de Mac-Mahon fordrevet fra Alsace. Marskal F.A. Bazaines armé blev den 18/8 lukket inde i Metz, og Napoleon 3. selv overgav sig den 2/9 med en hær i Sedan. I Paris styrtede republikanerne den 4/9 kejserdømmet. Krigen var
Patrice de Mac-Mahon og de deputerede førte i 1877 til parlamentarismens sejr, men bidrog i forening med et svagt udviklet partisystem til, at republikken fik karakter af et forsamlingsstyre med ustabile alliancer. I perioden 1879-1940 havde Frankrig i
Patrice de Mac-Mahon 1879-1887 Jules Grévy 1887-1894 Sadi Carnot 1894-1895 Jean Casimir-Perier 1895-1899 Félix Faure 1899-1906 Émile Loubet 1906-1913 Armand Fallières 1913-1920 Raymond Poincaré 1920-1920 Paul Deschanel 1920-1924 Alexandre
Patrice de Mac-Mahon som Frankrigs præsident. Han var tilhænger af en forsigtig udenrigspolitik og modarbejdede uformelt markante personer som Léon Gambetta og Jules Ferry. Grévy blev genvalgt i 1885, men fratrådte to år senere pga. sin svigersøns indblanding i