Peder Skram
Peder Skram, ca. 1503-11.7.1581, dansk admiral og rigsråd. Peder Skram fulgte Henrik Gøye under felttogene i Sverige i 1518 og 1520, men sluttede sig i 1523 til Frederik 1. og deltog i Københavns belejring 1523-24. I 1532 var
Peder Skram, ca. 1503-11.7.1581, dansk admiral og rigsråd. Peder Skram fulgte Henrik Gøye under felttogene i Sverige i 1518 og 1520, men sluttede sig i 1523 til Frederik 1. og deltog i Københavns belejring 1523-24. I 1532 var
Peder Skram. Peder Skram var et armeret krigsfartøj, som var blandt flådens mest centrale fartøjer. Det var derfor sikkert, at Peder Skram ville blive indsat i kamp, hvis Danmark skulle komme i kamp med Nazityskland. Kronprins Frederik fik derfor af
Peder Skrams Gade ved Det kongelige Teater. Her havde den operationscentral, indtil et medlem i december 1944 røbede lejligheden og gruppen til modstandsbevægelsen. Konkrete oplysninger mangler Svend Staal-gruppen havde i alt ca. 30 medlemmer. Det er uvist, i hvilket
Skram. På et senmiddelalderligt voldsted opførtes et stenhus, der ved udvidelser og tilføjelser i 1540'erne (for Peder Skram) og i 1590'erne resulterede i en trefløjet hovedbygning. Den blev ombygget i 1700- og 1800-t. og benyttes nu til
Skram, sønderjysk uradelsslægt, der kan føres tilbage til Erik Skram (nævnt 1371). Enkelte medlemmer af slægten kom i 1500-t. gennem ægteskab til at tilhøre den danske højadel, men slægten, hvortil admiralen Peder Skram hørte, fik aldrig en førende placering
Peder Skram (død 1465) til den nærliggende hovedgård, Voldbjerg og hustruen Ellen Krag. Fra omtrent samme tid som monstransskabet er et sengotisk korbuekrucifiks, der nu er ophængt på skibets sydvæg, og i korets sydøsthjørne er en degnestol (dvs. kirkesangerens stol
af et Harpoon-missil (se sømålsmissiler), affyret ved en fejl fra fregatten Peder Skram, der lå i Kattegat. Det fik hurtigt tilnavnet "Hovsa-missilet" i folkemunde. Ved et lykketræf kom ingen mennesker til skade, men de materielle skader var omfattende.
Peder Skrams Gade. Den faste arbejdsmetode var at henvende sig til forskellige myndigheder og ud fra den tillid, som dansk politi nød, skaffe sig oplysninger i tysk politis interesse. I HIPO-tjeneste Da HIPO – det danske såkaldte hjælpepoliti i tysk
Peder. Ud over slægten Spend har Rammegård været i slægterne Skram, von Obelitz og Juel af Rysensteens eje. Rammegård har i perioder hørt under den nærliggende hovedgård Rysensteen. Den nuværende hovedbygning er opført i 1916 for den daværende ejer, J.L
Skram (1563-1600). På kurven er der rektangulære storfelter inddelt af søjler med kannelurer, dvs. lodrette riller, på hjørnerne. I felterne ses indrammede, malede indskrifter. Gesims- og postamentfelter har ligeledes indrammede indskrifter. Under postamentfelterne, dvs. felterne på fodstykket, ses nedhæng med udskåret og malet ornamentik, herunder et englehoved. Kurvens underbaldakin