Pelagiske Øer
Pelagiske Øer, Italiens sydligste øgruppe, der omfatter klippeøerne Isola di Lampedusa, Isola di Linosa og Isola di Lampione og ligger ca. 200 km syd for Sicilien og ca. 120 km fra Tunesien. To af øerne, Lampedusa (20 km2) og den
Pelagiske Øer, Italiens sydligste øgruppe, der omfatter klippeøerne Isola di Lampedusa, Isola di Linosa og Isola di Lampione og ligger ca. 200 km syd for Sicilien og ca. 120 km fra Tunesien. To af øerne, Lampedusa (20 km2) og den
Pelagiske Øer og Italiens sydligste punkt. Den 20 km2 store ø, der er opbygget af kalksten, blev opdyrket efter 1800, men udpining af jorden har gjort den regnfattige ø nærmest gold undtagen i dalene, hvor der kan dyrkes vin og
Pelagiske Øer samt flere mindre øer; i alt 25.708 km2, 5,1 millioner indbyggere (2014). Siden 1946 har Sicilien udgjort en region med særstatus inden for den italienske stat. Øen adskilles fra det italienske fastland af Messinastrædet og er omgivet
pelagisk stimefisk, som er udbredt fra Nordnorge og det sydlige Island til Sortehavet og Nordafrika. Desuden findes den ved Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer. Den foretager lange vandringer og kommer i april-maj ind i danske farvande for at
pelagisk fisk, der kan optræde i meget store stimer. Den har en glat, strømlinjet krop og kan svømme meget hurtigt. Manglen på svømmeblære betyder, at makrellen kan foretage hurtige dykninger uden problemer med trykforskelle. Makrellen kan blive 50-60 cm. Den er udbredt i det østlige Atlanterhav fra Afrika til
pelagiske fauna. Bundfaunaen på kontinentalsoklen er i lighed med landjordens fauna opdelt af effektive barrierer dels i form af landmasser, dels i form af mellemliggende dybhavsområder. Den egentlige dybhavsfauna er stadig meget dårligt undersøgt. På dybhavets bund er der ofte langt imellem individerne pga. den ringe næringstilførsel. En undtagelse er
pelagiske) havfugle, der færdes over det åbne hav fjernt fra kysterne, og neritiske havfugle, der er knyttet til det i reglen mere næringsrige vand over kontinentalsoklen. Derfra er der en jævn overgang til de kystlevende fugle, der sjældent fjerner sig mere end 10-20 km fra kysten og eventuelt regelmæssigt
(Naturen i Danmark)
pelagisk hurtigsvømmer, som ofte jager sild og makrel i overfladen. Den findes i hele området fra Middelhavet og De Kanariske Øer til Nordnorge og Island. I danske farvande er den almindelig i Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat. Sjældnere træffes
(Naturen i Danmark)
pelagisk stimefisk, der svømmer nær overfladen. Den er sølvfarvet på undersiden og blå-sort-grøn på ryggen. Den lever i området fra det nordlige Norge til Nordafrika og ind i Middelhavet. Vinteren tilbringes på dybt vand i Atlanterhavet vest for De Britiske Øer
(Naturen i Danmark)
pelagisk. Den kan blive op til 1,3 m lang efter 25-30 år. Sej lever på dybder fra 10 til 200 m i et stort område fra Biscayen til Barentshavet, Svalbard og over Island til Sydgrønland. Det er en udpræget stime- og vandrefisk, og den er en særdeles god