Perserriget
Perserriget, traditionel betegnelse for især det achaimenidiske storrige (se achaimenider), som grundlagdes af Kyros 2. den Store og brød sammen med Alexander 3. den Stores erobring i 334-325 f.Kr. Se også Iran - historie indtil islam.
Perserriget, traditionel betegnelse for især det achaimenidiske storrige (se achaimenider), som grundlagdes af Kyros 2. den Store og brød sammen med Alexander 3. den Stores erobring i 334-325 f.Kr. Se også Iran - historie indtil islam.
Perserriget 334-325 f.v.t. og optrådte som perserkongens efterfølger og konge af Asien fra 331 f.v.t. Alexanders hurtige erobring af omtrent halvdelen af den da kendte verden har skaffet ham en fremtrædende plads både i verdenshistorien og i verdenslitteraturen (se
Perserriget blandt samfundets elite en meget stor interesse for tilegnelse af viden. Stort set al videnskabelig og filosofisk litteratur man kunne få fat på i udlandet blev læst og oversat. Geografiske, samfundsmæssige, religiøse og politiske vilkår Den arabiske halvø var
Perserriget. 323 f.Kr. Alexander den Store dør, og riget deles. 280 og 279 f.Kr. Henholdsvis Det Achaiske og Det Aitoliske Forbund dannes. Det Aitoliske Forbund dominerer hele Centralgrækenland. 214-205 f.Kr. Første Makedonske Krig mellem Makedonien og Rom. 200-197 f.Kr
Perserriget 334-323 og fremad. I Vesten inddrages Nordafrika fra Karthagos ødelæggelse i 146 f.v,t., Gallien fra Cæsars erobring i 58-49 f.v.t. osv. Geografisk når den klassiske oldtidskultur sin største udbredelse i øst i 200-tallet f.v.t. og
Perserrigets fremtrængen ca. 550 f.v.t. Tidligere tider behandles i artiklen om Centralasiens forhistorie. Centralasien har været udgangspunkt for både folkevandringer og statsdannelser, der har berørt store dele af Asien og Europa, det har været mødested for stormagter, og det har
Perserriget, og heller ikke Cyperns deltagelse i de østgræske byers oprør mod denne overmagt i 498 f.v.t. medførte selvstændighed. I den følgende periode var øen genstand for interne uoverensstemmelser og stridigheder mellem Grækenland og Perserriget. I 478 f.v.t. sendte Athen
Perserriget indledtes en ny periode af græsk ekspansion og kolonisering så langt mod øst som til Indus. Under de makedonske konger og senere under Roms herredømme havde de græske borgeridealer mistet deres oprindelige inspirationskraft; men bystaten vedblev at være den
Perserriget og Indien og sendte missionærer ind i Romerriget, men mødte til slut modstand fra de zarathustriske præster og døde i fængsel (se biografien om Mani). Der blev indledt en forfølgelse af Manis tilhængere, der imidlertid forstod hans død som
Perserriget, hvor mederne blev betragtet som de fornemste undersåtter næst efter perserne. Efter Alexander den Stores erobring af Perserriget blev den sydlige del af Medien givet til makedoneren Peithon, og derefter overgik det til seleukiderne. Den nordlige del blev overladt