Phaistos
er et minoisk palads med tilhørende by beliggende på en klippehøj nogle få km fra Kretas sydkyst. Der er spor af beboelse tilbage til stenalderen. Et palads fra ca. 2000 f.v.t., flere gange ødelagt og genopbygget, blev i ca. 1700
er et minoisk palads med tilhørende by beliggende på en klippehøj nogle få km fra Kretas sydkyst. Der er spor af beboelse tilbage til stenalderen. Et palads fra ca. 2000 f.v.t., flere gange ødelagt og genopbygget, blev i ca. 1700
Phaistos, Mallia, Archanes og muligvis Zakros. Med undtagelse af Archanes lå alle ved havet med adgang til et rigt fladt bagland. Paladserne spillede en vigtig rolle i øens økonomi og administration; de var endvidere centrum for det religiøse liv. I
Phaistos på Kreta. På grund af fundomstændigheder dateres skiven til ca. 1600 f.v.t. Den måler ca. 16 cm i diameter og er 1,6-2,1 cm tyk. På begge sider dækker en billedskrift stemplet i en spiral hele skiven
arkæologiske seværdigheder: Et minoisk sommerpalads ved Archanes 15 km syd for Iraklio, byen Gortis 46 km syd for Iraklio var romersk hovedsæde, minoiske paladser ved henholdsvis Phaistos 63 km sydvest for Iraklio og ved Malia 34 km øst for Iraklio.
Phaistos, Mallia og Zakros; samtidig opstod kystbyer som Gournia og Palaiokastro. Den øgede handel med Levanten, Egypten og De Ægæiske Øer samt landbrug og forarbejdning syntes at være centreret omkring paladserne. Den tidligste piktografiske skrift blev opfundet, og pottemagerhjulet indført
(Danmarks Oldtid)
Phaistos, Mallia og Zakros. Noter 1: Perioden kan arkæologisk set deles i to afsnit, periode IA og IB, hver omfattende ca. et århundrede, se H. Vandkilde 1996). 2: De første egentlige paladser opstod i begyndelsen af den mellemste bronzealder på