Pierre Andrézel
er et pseudonym brugt af Karen Blixen til romanen Gengældelsens Veje (1944), en litterær gyser i gotisk stil.
er et pseudonym brugt af Karen Blixen til romanen Gengældelsens Veje (1944), en litterær gyser i gotisk stil.
Pierre Andrézel. I de følgende mange år var hun plaget af sygdom, som hidrørte fra behandlingen for den syfilis, hun havde pådraget sig omkring 1914, og hendes næste samling fortællinger kom først i 1957. Det siger noget om forfatterens helbredstilstand
Pierre Andrézel, Tania Blixen, Isak Dinesen og Osceola. Enkelte forfattere har udgivet hele deres produktion under pseudonym, fx Carit Etlar for Carl Brosbøll. I perioden 1700-2000 er ca. 2850 danske bøger og småskrifter udgivet under pseudonym. Det antages, at
(Dansk litteraturs historie)
Pierre Andrézel. I Tyskland kender man hende under navnet Tania Blixen. Hendes værk har som intet andet dansk forfatterskab i 1900-tallet tiltrukket sig – fortsat – international opmærksomhed. Hun føjede mindst tre titler til periodens engelsksprogede litterære mesterværker: Seven Gothic Tales
(Dansk litteraturs historie)
Pierre Andrézel i 1944, og som hun først i 1956 vedkendte sig ophavet til. Vinter-Eventyrene er kortere end – og knap så eksotiske og ekstravagante som – de Syv fantastiske Fortællinger. De foregår i Danmark, men modtog ikke af den grund
(Symbolleksikon)
Pierre Andrézel). Særlig raffineret er pseudonymiteten hos Søren Kierkegaard, hvor læseren kan blive helt rundtosset over de mange spil og kinesiske æskesystemer. Hvad sker der fx, når rollen Æstetikeren i “sine” Diapsalmata bruger løs af den unge Kierkegaards aforismeoptegnelser i
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Pierre Andrézel, en underholdende roman, hvor ensomt liggende huse, klostre, uægte præster og uskyldige unge piger er indsat i et dramatisk handlingsforløb, skåret efter den gotiske romantraditions skabeloner. I slutningen af 1940’erne kom Karen Blixen i forbindelse med forfatterne