Pippin 3. den Lille
Pippin 3. den Lille, ca. 714-768, major domus i Neustrien og Burgund fra 741, i Austrasien fra 747, konge i Frankerriget fra 751. Pippin overtog den reelle magt i en del af riget efter sin far, Karl Martel, og
Pippin 3. den Lille, ca. 714-768, major domus i Neustrien og Burgund fra 741, i Austrasien fra 747, konge i Frankerriget fra 751. Pippin overtog den reelle magt i en del af riget efter sin far, Karl Martel, og
Pippin 3. den Lille i 751 med pavens godkendelse havde afsat den sidste merovingerkonge. Karolingerriget opstod, og med pavens anerkendelse af Pippin 3. etableredes den nære forbindelse mellem dette blomstrende vesteuropæiske kejserrige og det universelle pavedømme. Samtidig mistede Det Byzantinske
Pippin 3. den Lille; konge i Frankerriget fra 768, konge af Longobarderriget fra 774 og kejser fra 800. Ved Pippin 3.s død i 768 delte Karl og hans bror Karloman riget imellem sig efter frankisk skik, og fra Karlomans
Pippin 3. den Lille, og opsagde dermed sit undersåtforhold til den byzantinske kejser. Pippin blev salvet til konge af paven og overdrog, efter at have besejret longobarderne, byzantinske rigsterritorier, først og fremmest Ravenna og Rom, til paven, hvorved Kirkestaten blev
Pippin 3. den Lille. Chrodegang spillede en rolle i forbindelse med pave Stefan 2.s salving af Pippin til frankisk konge i 754 (han var allerede blevet valgt til konge i 751). Chrodegang grundlagde klostret i Gorze og søgte at
Pippin 3. den Lille med pavens samtykke i 751 havde afsat den sidste merovingerkonge og udråbt sig selv til konge. Pippin erobrede det sydlige Frankrig fra araberne, og hans søn Karl, der fik tilnavnet den Store, drev muslimerne i Nordspanien
Pippin 3. den Lille og Karl den Store. Det var i karolingertiden, at den gregorianske sang, således som den siden hen er overleveret i hundredvis af afskrifter og afskrifters afskrifter, blev til og skabte det uomtvisteligt vigtigste grundlag for den
Pippin 3. den Lille afsatte i 751 den merovingiske konge og overtog selv embedet. I Karl den Stores regeringstid 768-814 oplevede Frankerriget kulminationen. Karl gennemførte på langt sigt en reorganisering af administrationen, således at den blev baseret på et
Aistulf, d. 756, longobardisk konge fra 749. Han erobrede 751 eksarkatet Ravenna fra Det Byzantinske Rige, men afstod de erobrede områder til Pavedømmet efter Pippin 3.s mellemkomst. Aistulf er desuden kendt som lovgiver.
hvor han er begravet. I de følgende år var Bonifatius aktiv i reorganiseringen af den frankiske kirke og støttede Pippin 3. den Lille. Under en ny missionsrejse til friserne led Bonifatius martyrdøden ved Dokkum. Hans breve er betydningsfulde historiske kilder.