Pnyx
Pnyx, højdedrag i Athen ca. 400 m vest for Akropolis, hvor athenerne ca. 500 f.Kr. lagde deres folkeforsamlingsplads, ekklesiasterion. Pnyx blev ombygget og udvidet ca. 400 og igen ca. 345 f.Kr.; se også Athens demokrati.
Pnyx, højdedrag i Athen ca. 400 m vest for Akropolis, hvor athenerne ca. 500 f.Kr. lagde deres folkeforsamlingsplads, ekklesiasterion. Pnyx blev ombygget og udvidet ca. 400 og igen ca. 345 f.Kr.; se også Athens demokrati.
Pnyx, Agorahøjen og Areopagos umiddelbart vest herfor. Det moderne Athen er en ensformig og tætbebygget betonby med lige, smalle gader, der er domineret af livlig handel og mange små dagligvare- og specialforretninger. Den ældre og renoverede del af byens centrum
Pnyx over for Akropolis og i reglen var besøgt af mindst 6000 borgere. En folkeforsamling varede kun nogle timer. Den blev indkaldt af femhundredmandsrådets præsidium (prytanerne) og ledet af ni af rådets medlemmer (proedroi), som blev lodtrukket om morgenen ved
Pnyx m.m. I denne periode blev Athen også oldtidens universitetsby med Platons skole i Akademiet, Aristoteles' i Lykeion og Zenons i Stoa Poikile, hvorfra hans tilhængere fik betegnelsen "stoikerne". Athen bevarede sin stilling som kulturby helt frem til oldtidens slutning
Pnyx i Athen og overnattede i løvhytter. En vigtig ritus var frugtbargørelse af såkornet, som blandedes med stykker af rådne grise, der tidligere var henlagt til formålet. Andendagen var fastedag. På tredjedagen påkaldtes Demeter Kalligeneia, 'den, der skaffer smukke børn
teater eller på torvet (agora), og kun ganske få bystater, fx Athen, havde et særligt ekklesiasterion, jf. Pnyx. Ekklesia blev ledet af statens øverste embedsmand, og man stemte enten ved håndsoprækning, fx i Athen, eller ved råb, fx i Sparta.