Qazvin
Qazvin, iransk by 150 km vest for Teheran; 381.600 indb. (2011). Byen er omtalt første gang 300 f.Kr.; den var en vigtig by på de store øst-vest-gående handelsruter. I 1500-t. blev den hovedstad i Persien, før hoffet
Qazvin, iransk by 150 km vest for Teheran; 381.600 indb. (2011). Byen er omtalt første gang 300 f.Kr.; den var en vigtig by på de store øst-vest-gående handelsruter. I 1500-t. blev den hovedstad i Persien, før hoffet
Qazvin, Isfahan, Merv og Shiraz, blev udbygget og befæstet som administrative og militære støttepunkter for imperiet. Disse byer synes at have tiltrukket persiske konvertitter, således at en markant urbanisering kom til at præge tiden under abbasidisk herredømme. Ambitionen om en
Qazvin, Shiraz og Isfahan som centre. Bihzads indflydelse kommer smukt til udtryk i den såkaldte Houghton Shahname (1530'erne), et illumineret håndskrift af Firdausis Kongebogen, bestilt af Ismail 1. til kronprinsen Tahmasp. I slutningen af safavidetiden satte de turbulente politiske
Qazvin, men også længere mod syd i Vestiran; desuden af skønsmæssigt 20.000 i Aserbajdsjan og kaukasisk Rusland. Sproget er beslægtet med det oldiranske sprog medisk og væsentligt for en bedre forståelse af iransk morfologi og syntaks, da det har bevaret
Qazvin, som en kortere periode, i safavidisk tid, var hovedstad i riget. Området er bjergrigt og tyndtbefolket, præget af spredt landbrug. Fra 1100 til 1270'erne dominerede assassinerne, en shiamuslimsk sekt, området fra borge placeret strategiske steder i bjergene. Herfra