quercus
Quercus er et latinsk ord for eg.
Quercus er et latinsk ord for eg.
Quercus, er en slægt af stedsegrønne eller løvfældende træer, sjældnere buske, i bøgefamilien. Der kendes ca. 470 arter, som fortrinsvis er udbredt i tempererede og subtropiske dele af den nordlige halvkugle: i Asien sydpå til bjergene i Bagindien og i
Egespinderen er en stor natsværmer i gruppen af spindere. Den har et vingefang på 58-89 mm; hunnen bliver større end hannen. På oversiden er vingerne orangebrune til mørkebrune med et lysebrunt til okkergult tværbånd og en hvid plet midt
er et andet navn for tyrkisk eg.
er et stedsegrønt, 18-20 m højt træ i bøgefamilien med læderagtige, ægformede til elliptiske blade, der er forsynet med 4-6 tænder i bladranden. Den stammer fra det vestlige Middelhavsområde, men dyrkes i hele Middelhavsområdet og Portugal. Barken høstes
er en art af eg, som er hjemmehørende i Middelhavsområdet (se også maki). Desuden er plantet flere steder i Vesteuropa, hvor den kan vokse i områder med milde vintre nordpå til De Britiske Øer. Det er et 20-30 m
Quercitron, (af lat. quercus + fr.-lat. citron), pulveriseret bark af den nordamerikanske farveeg (quercus tinctoria).
Quercus for egetræer og Lagopus for ryper. Artens navn består af to ord, slægtsnavnet fulgt af et artsepitet, fx Quercus robur for stilkeg og Lagopus mutus for fjeldrype. Flere slægter samles i en familie: Fx danner eg sammen med bøg
Quercus alba), omkring 14 procent hårdere end wengé (Millettia laurentii) og næsten 84 procent af tolubalsamtræ (synonym santos mahogni) (Myroxylon balsamum). Øvrig anvendelse Flere af Peltogyne-arterne anvendes lokalt til konstruktion af meget holdbare kanoer. Læs mere i Den Store
Quercus) og kastanje (Castanea). Andre slægter er vigtige indslag i bjergfloraen i tropisk Asien og Indonesien. Familien, der rummer mere end 1000 arter, kendes ikke i tropisk Afrika, Sydafrika og Madagaskar. Sydbøg (Nothofagus) blev tidligere regnet for en del af