Rømødæmningen
er en 9,2 kilometer lang, 11 meter bred og 5-6 meter høj vejdæmning over Vadehavet mellem Rømø og fastlandet. Dæmningsarbejdet blev påbegyndt i 1939, men blev pga. 2. Verdenskrig først færdiggjort i 1948.
er en 9,2 kilometer lang, 11 meter bred og 5-6 meter høj vejdæmning over Vadehavet mellem Rømø og fastlandet. Dæmningsarbejdet blev påbegyndt i 1939, men blev pga. 2. Verdenskrig først færdiggjort i 1948.
Rømødæmningen. Ved Ribe oversteg vandstanden 5,12 m over DNN; hvor meget vides ikke, da måleren ophørte med at virke. Juradiget, der i 1928 blev bygget på østsiden af Rømø nord for Rømødæmningen med kronekote ca. +5,2 m, blev
Rømødæmningen (1948) og store landvindingsarbejder uden for digerne har bevirket, at kystlinjen er rykket mod vest, og de nye arealer afgrænses af landvindingens rette linjer. Disse kulturskabte landskaber er med til at dæmpe stormflodernes virkning på kysten og dermed beskytte
Rømødæmningen. Landvindingsdæmninger Landvindingsdæmninger har principielt samme funktion som havdiger (se dige), men er forskellige derved, at en landvindingsdæmning opføres i et vandområde, mens et dige bygges på et område, der normalt er tørt. Som eksempel kan nævnes den 2,3 km
Rømødæmningen, Vandstrandvejen nord for København, Det Danske Staalvalseværk ved Frederiksværk, lufthavnsterminalen i Kastrup, A.P. Møllers hovedkontor på Esplanaden i København og Herlev Hospital. Kampsax har deltaget i det europæiske Spacelab-projekt, engageret sig i offshore og i 1990'erne kortlagt
langs den vestligste klitrække mod den kilometerbrede sandstrand. Lakolk består af et uensartet byggeri af sommerhuse, et hotel, et butiksområde samt en stor campingplads. Området er kendt for sit meget store turistbesøg, der er vokset frem efter Rømødæmningens åbning 1948.
Rømødæmningen, mod syd af Hindenburgdæmningen; renden udgør i sit ydre løb grænsen mod Tyskland. Slaget ved Listerdyb Den 16.5.1644 fandt et søslag sted i Listerdyb, hvori Christian 4. med ni orlogsskibe tvang en flåde på 28 mindre skibe tilbage til
grave gange, som kan løsne græsdækket og underminere diger, i Danmark fx set på Rømødæmningen. Begge arter er betydningsfulde byttedyr for rovfugle og rovdyr. Læs mere i Den Store Danske studsmus gnavere Læs mere i Dansk pattedyratlas almindelig markmus sydmarkmus
Rømødæmning. De 11 eller 12 gårde blev skyllet bort ved stormfloden 1634, og 44 mennesker druknede. Gårdene blev genopført, men efterhånden flyttede beboerne længere ind i landet. Endnu i 1781 fandtes 13 familier, men i 1811 var stedet helt forladt
Rømødæmningen. Terrænet kan opdeles i nord-syd-gående zoner. Kernen er en tre km bred, bananformet klitzone (15-20 m.o.h.) med fredede (1921) heder og plantager. Øst herfor ligger den gamle bebyggelse i en dyrkningszone med sandmarker og marskenge, bredest