dansk - bøjningsforhold
r og måned-er er der dog ingen systematisk modsætning. Ret beset er der tale om ét og samme bøjningselement, der fremtræder som -r efter tryksvagt -e: side-r, roe-r, statue-r osv., men i alle andre forbindelser som
r og måned-er er der dog ingen systematisk modsætning. Ret beset er der tale om ét og samme bøjningselement, der fremtræder som -r efter tryksvagt -e: side-r, roe-r, statue-r osv., men i alle andre forbindelser som
r\), har den opnået værdien \(K(n)\). Efter første termin er kapitalen vokset til \(K(1) = K_0(1+r)\). Efter endnu en termin er kapitalens værdi\(K(2) = K(1)(1+r) = K_0(1+r)^2\). Ved hvert
efter rho. Bogstavet har sin oprindelse i et fønikisk bogstav svarende til hebraisk resh. I fremmedord translittereres rho normalt r, fx retorik, aritmetik, dog undertiden rh i forlyd og efter r, fx Rhodos, rhesusabe, Pyrrhos; på fx latin, engelsk, tysk
efter kortvokal som i hav, tov; og også r efter vokal som i ser, mor. Det danske "bløde d" som i mad kan også artikulatorisk regnes for en halvvokal, men systematisk hører lyden til blandt den gruppe konsonanter, der primært
w] er også almindelig i udlyd efter r, fx arv, hverv, kurv, torv. Et slutstillet v er i enkelte ord oftest stumt efter l, fx halv. I nogle tyske og nederlandske låneord udtales v som [f], fx von og van.
efter fortungevokal, fx bage, syg, læge, bøg, og [w] efter bagtungevokal, fx brage, snog, låg. Tilsvarende udtales g som [j] efter l og [w] efter r, fx vælge og sørge. Diftongering med [j] er gammel i ord som lege, tegl
efter R. Fitzroy), nåletræsslægt i cypresfamilien med én art, Fitzroya cupressoides. Denne danner skove enten alene eller sammen med sydbøg (Nothofagus) i den nedbørsrigeste del af Andesbjergene i det sydlige Chile og Argentina. Det er et op til 55 m
efter R.-A.F. de Réaumur), enhed for temperatur, som før i tiden var meget udbredt. Réaumur definerede en grad volumetrisk, dvs. ved den relative udvidelse af termometervæsken (alkohol). Hans skala bygger på, at nulpunktet svarer til temperaturen af smeltende is
r. I ren og dækket forlyd samt efter konsonantlyd udtales r som drøbel-r, en stemt uvulær frikativ [ʁ], fx råbe, parat, bro, skrive, undre. Kun i enkelte låneord fra engelsk forekommer undertiden tungespids-r [r], fx freak og spray
efter dobbelt r. Kun majuskelformerne er oprindelige. Minusklerne blev, parallelt med de latinske, udviklet i løbet af middelalderen; de opstod som håndskriftsvarianter af majusklerne, egnet til hurtigere og lettere skrivning. De græske bogstavers talværdi De græske bogstaver har alle en