elektrisk strøm
R er ledningens resistans eller modstand. Her måles U i volt, I i ampere og R i ohm. Elektrisk effekt Elektrisk strøm i en leder resulterer i virkninger, der er afgørende for anvendelsen af elektrisk strøm. Én sådan virkning er
R er ledningens resistans eller modstand. Her måles U i volt, I i ampere og R i ohm. Elektrisk effekt Elektrisk strøm i en leder resulterer i virkninger, der er afgørende for anvendelsen af elektrisk strøm. Én sådan virkning er
strøm og effekt Sammenhængen mellem spændingen V (volt) over en modstand med modstanden R Ω (ohm) og strømmen I (ampere) gennem den er givet ved Ohms lov: V=R·I. Hvis der fx er en spænding på 5 volt over
strøm af nyere romaner, adskillige operaer, film, musicals og tegneserier, fx Harold R. Fosters Prins Valiant. På dansk findes Chrétien de Troyes' Løveridderen (1991) samt den anonyme Kong Arthurs død (2002), begge oversat fra fransk af Kajsa Meyer. Fra engelsk
strøm. Den komplekse størrelse Z kaldes kredsens impedans og måles som resistans i ohm (Ω). Z afhænger af vekselspændingens frekvens. En kreds, som indeholder en resistans R, en induktans L og en kapacitans C forbundet i serie, og som drives
strøm (målt i ampere) der løber i kredsløbet. Resistans måles i Ω (ohm). Resistansen R af et lederstykke med længde l og tværsnitsareal A er R = lρ/A, hvor ρ er ledermaterialets resistivitet; se også Ohms lov. Den nok mest
strøm I gennem et lederstykke med spændingen U over det. Skrevet som formel er loven U = RI, hvor R er lederstykkets resistans eller modstand, der i SI-systemet måles i ohm (Ω). Ohms lov er ikke nogen egentlig naturlov, men
R·I2. Her er P i watt, R i Ohm og I i ampere. Ved hjælp af Ohms lov, U=R·I, hvor U er spændingen i volt over lederstykket, kan den afsatte effekt også skrives P=U·I eller P=U2/R. Læs mere i Den Store Danske elektrisk strøm
strøm. Resistiviteten betegnes med ρ og har SI-enheden Ωm (ohm gange meter). Formlen for resistivitet kan skrives \(\rho=\frac{R\cdot A}{l}\), hvor ρ er resistiviteten, R er lederens modstand i ohm, A er lederens tværsnitsareal i m2
strøm, afstand og vinkel til hvert strømførende element. Lovens endelige matematiske form skyldes P.S. Laplace, der formulerede den som \[\textbf{B}=\frac{\mu_{o}}{4\pi}\int_{}^{}\frac{Id\textbf{l}\times\textbf{r}_{e} }{r^{2}}\] Her er \(\textbf
R er gaskonstanten, T er den absolutte temperatur (i kelvin), n er antallet af elektroner, der omsættes pr. gennemløb af den elektrokemiske proces, F er Faradays konstant, og aox og ared er produktet af de kemiske aktiviteter (se aktivitet) af hhv. de oxiderede og de reducerede reaktanter. Ligningen gælder, når