Ramel
Ramel, uradelig slægt fra Pommern, der kan føres tilbage til 1200-t. En gren af slægten kom til Danmark med Henrik Ramel (ca. 1550-1610), der gik i dansk tjeneste og blev naturaliseret i 1584. Henrik Ramels sønnesønner blev som
Ramel, uradelig slægt fra Pommern, der kan føres tilbage til 1200-t. En gren af slægten kom til Danmark med Henrik Ramel (ca. 1550-1610), der gik i dansk tjeneste og blev naturaliseret i 1584. Henrik Ramels sønnesønner blev som
Ramel var et svensk multitalent inden for underholdning med revyen som sit vigtigste virkefelt. Povel Ramel var uddannet pianist og optrådte bl.a. i svensk radio. I 1953 oprettede han sit eget revyselskab, AB Knäppupp, hvor parodien og crazykomikken kom i
Ramel (ca. 1550-1610), men det daglige ansvar lå mest hos tugtemesteren (lærer) Hans Mikkelsen. Ved faderens død i 1588 blev Christian konge men var kun knap 11 år gammel, og den politiske magt blev derfor overtaget af rigsrådet, der
Ramels eje. Den svenske Krone beslaglagde det i 1680, og det anvendtes fra 1819 af det svenske kongehus. Siden 1956 har Bäckaskog rummet museum, hotel og konferencefaciliteter. Det meget sammensatte firfløjede bygningsanlæg omfatter bl.a. den gotiske kirkefløj mod nord, dele
Ramels crazyrevyer blev populære, og svensk jazz fik en velklingende guldalder. Lars Forssell og Olle Adolphson (1934-2004) gav den svenske visesang nye dimensioner. Amerikansk rock'n'roll fik svenske proselytter som Rock-Ragge (Ragnar Nygren, f. 1938), Little Gerhard
filmroller i en række norske folkekomedier og været revyskuespiller, bl.a. i et tilbagevendende samarbejde med Povel Ramel, fx i hans PoW-shows (1969 og 1974). Siden slutningen af 1970'erne har hun medvirket i musicals og optrådt med eget onewomanshow.
Ramel (1724-99), hvis slægt stadig ejer det, og han lod Carl Hårleman tegne det nuværende storstilede herresæde, et hovedværk i svensk rokoko. Den trefløjede hovedbygning og 85 m lange forgård med fire pavilloner, forbundet med lavere fløje, opførtes ca
(Gyldendals Teaterleksikon)
som Dirch Passer optrådte med på ABC 1955. Bibliografi: Ramel, P Följ mej bakåt vägen: Povel Ramels livstycken, del 1 1993 & Som om inget hade hänt: Povel Ramels livstycken, del 2 1999; Bruer, J Povel år för år 1992.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Ramels gård, Maltesholm, hvor han boede, til Kbh. Han medbragte et introduktionsbrev fra familien Ramels guvernante, Charlotte Demarez, til hendes svoger C. G. Almer der var sproglærer ved Landkadetakademiet i Kbh. Her fik P. fra 17.4.1741 ansættelse som tegnelærer og
(Dansk Biografisk Leksikon)
Ramel, 1637-29.1.1685, godsejer. Død på Borreby, begravet i Sorø. R. var på Sorø akademi 1653-56, rejste så udenlands og blev 1659 immatrikuleret ved univ. i Orléans. Efter Skånes afståelse 1660 naturaliseredes R., efter at have aflagt ed til