Randbøl Hede
Randbøl Hede, ca. 7,5 km2 stort hedeområde 8 km sydøst for Billund. Området ligger syd for rute 176 på den øvre del af Grindsted Hedeslette og er stærkt præget af sandflugt, især i den vestlige del, der har lave
Randbøl Hede, ca. 7,5 km2 stort hedeområde 8 km sydøst for Billund. Området ligger syd for rute 176 på den øvre del af Grindsted Hedeslette og er stærkt præget af sandflugt, især i den vestlige del, der har lave
(Trap Danmark)
ligger den store Randbøl Hede, som med sine ca. 800 ha udgør en af landets største indlandsheder. På denne del af Grindsted Hedeslette, umiddelbart vest for Hovedstilstandslinjen og Den Jyske Højderyg, skabte smeltevandet fra istidens gletsjere et fladt slettelandskab, som
(Trap Danmark)
Randbøl Hede er en del af Billund Indsander, der er en samlebetegnelse for Grindsted Hedeslettes vidtstrakte flyvesandslandskaber der, foruden på Randbøl Hede, kan opleves i Rækkebjerge, i Simmelmose og i Grene Sande i Gyttegårds Plantage. Heden, som grænser op til
Hede og Grene Sande, Vejle Ådal, Runkenbjerg, Tørskind, Ravning Enge og Randbøl Hede, Gudenåen og Skjern Åens kilder omkring Rørbæk Sø og Tinnet Krat, Nørreådalen mellem Randers og Viborg med Ø bakker og Fussingø, området omkring Hald Sø med Hald
hede. Hedeopdyrkningen, som fra 1759 foregik på Alhede og fra 1761 også på Randbøl Hede, blev trods store økonomiske tilskud ingen succes. Mange forlod hurtigt landet igen, og danske bønder overtog en del af gårdene. I 1765 var der 61 af
hede til med træer, fx almindelig røn og fuglekirsebær. Af indførte nåletræer danner især bjergfyr skov på heden. Dværgbusksamfund uden for hedesletterne kaldes også ofte for hede. Hedeopdyrkning Fra 1759 finansierede staten et forsøg på at opdyrke udvalgte områder på Alheden ved Karup og på Randbøl
Billund Indsander, område med indlandsklitter omkring Billund. Billund Indsander er en moderne geologisk betegnelse som omfatter Randbøl Hede med Stoltenberg, Grene Sande og Simmelmose med Rækkebjerge. Områderne rummer store klitter, blæst op fra hedesletter siden den sidste istid (Weichsel).
Randbøl Hedes Bevarelse, stiftet 1927. Næsten alle naturfredningsforeninger er i dag organiseret som lokalkomitéer under Danmarks Naturfredningsforening. I 1918 kom tillige en lov om bygningsfredning, der bl.a. var resultat af en meget aktiv indsats af Foreningen til Gamle Bygningers Bevarelse
Randbøl Hede fra 900-tallet, som bryden Tue rejste efter sin kone, Thorgun. Stenen står på sin oprindelige plads, en lav høj med en formentlig samtidig grav, ved den gamle Hærvej. Efter en restaurering blev den stærkt ødelagte sten genrejst
(Naturen i Danmark)
heder som Randbøl Hede og Gludsted Hede. Randbøl Hede er en afblæsningsflade med indlandsklitter. Her er blåtop gået voldsomt frem i de sidste halvtreds år. I 1954 var der 28 ha med ren blåtop ud af 750 ha. Planten voksede