Alceste
Ranieri de' Calzabigi (1714-1795); de to andre er Orfeo ed Euridice (Orfeus og Eurydike, 1762) og Paride ed Elena (Paris og Helena, 1770). Uropførelsen fandt sted i Wien 1767. En fransk version af operaen med libretto af Bailli Du
Ranieri de' Calzabigi (1714-1795); de to andre er Orfeo ed Euridice (Orfeus og Eurydike, 1762) og Paride ed Elena (Paris og Helena, 1770). Uropførelsen fandt sted i Wien 1767. En fransk version af operaen med libretto af Bailli Du
Ranieri de' Calzabigi (1714-1795) indledte den reform af operagenren, som siden har været knyttet til hans navn. Christoph Willibald Glucks operareform er stærkt båret af oplysningstidens tankegang og er især karakteriseret ved: Forenkling af handlingen, herunder stærk reduktion af
Ranieri de' Calzabigi (1714-1795). Reformen af det musikdramatiske sprog i Glucks og Calzabigis reformoperaer handlede ikke mindst om at skabe et enklere og mere naturligt dramatisk fremadskridende musikalsk udtryk, hvor man både undgik den indbyggede opbremsende effekt af da
Ranieri de’ Calzabigi (1714-1795), der bygger på Orfeus-myten. Uropførelsen fandt sted i Wien 1762, hvor Orfeo-partiet blev sunget af en kastrat. Da operaen 1774 skulle opføres i Paris, oversatte den franske digter Pierre-Louis Moline (ca.1740-1820) Calzabigis