Ravenna
Ravenna på øer i en lagune, men i middelalderen sandede havnen til, og byen omgives nu af en frugtbar slette ca. 7 kilometer fra kysten. En kanal har siden 1736 forbundet byen med havnen Porto Corsini, der i dag er
Ravenna på øer i en lagune, men i middelalderen sandede havnen til, og byen omgives nu af en frugtbar slette ca. 7 kilometer fra kysten. En kanal har siden 1736 forbundet byen med havnen Porto Corsini, der i dag er
Ravenna, kirke i Ravenna, påbegyndt under biskop Ecclesius (522-532/533) og indviet i 547. Den ottekantede centralbygning med højt, kuppeldækket midterrum er et hovedværk i byzantinsk arkitektur og har været forbillede for senere bygninger som fx slotskapellet i Aachen
Ravenna, senere Byzans og Venedig. I basilikaerne danner store figurative mosaikker sammenhængende dekorationer på skibets vægge, på triumfbuen og i apsis, således i Santa Maria Maggiore i Rom (432-540) og Sant'Apollinare Nuovo i Ravenna (520-550). I centralkirker
Ravenna, Piacenza samt regionshovedstaden Bologna, er også hovedstæder for provinserne af samme navn. Emilia-Romagna, der er en af Italiens rigeste regioner, dækker den sydøstlige del af den frugtbare Poslette og har længe været landets mest produktive område mht. sukkerroer
Ravenna til hovedstad. Germanerne overtog derefter snart romersk kultur og sprog. Den byzantinske kejser Justinian 1. forsøgte i midten af 500-tallet at opnå kejserlig kontrol med Italien, men det førte til alvorlige ødelæggelser efterfulgt af pestudbrud. Man forsøgte at
Ravenna til Rom forblev under østromersk herredømme, det såkaldte byzantinske eksarkat Ravenna, hvortil også de sydlige områder af halvøen samt Sicilien blev knyttet. Det folk, der invaderede Italien, bestod af mange forskellige germanske såvel som ikke-germanske folk, og det
Ravenna (548), begge med stærk pointering af centralrummet. Hagia Sofia i Konstantinopel (532-37) er en kuppelkirke, men grundplanen er indskrevet i et rektangel, og længdeaksen markeret med to halvkupler i øst og vest. Hagia Sofia er enestående, både hvad
Ravenna og det følgende år tvang hende til ægteskab med hærchefen Constantius. Denne blev udnævnt til kejser i 421, men døde samme år, hvorefter Galla Placidia flygtede til Konstantinopel. I 425 vendte hun tilbage til Ravenna, hvor hun styrede Det
Ravenna Men det, der kom til at præge Klimts kunstneriske udtryk i den kommende 10-årige periode, var indtrykkene fra byzantinske mosaikker. I løbet af 1903 rejste han to gange til den italienske by Ravenna, hvor han besøgte de byzantinske
Ravenna. Efter goternes indtagelse af Rom i 410 udvikledes en form for renæssance, der var inspireret af den klassiske arkitektur og billedkunst fra det tidlige 100-t. Det ses i de romerske kirker Santa Sabina fra 420'erne og især