recensent
Recensent, (af lat. recensens), kritiker; anmelder.
Recensent, (af lat. recensens), kritiker; anmelder.
tørt elskværdige komik. Hans Holbergrepertoire strakte fra Erasmus Montanus til Vielgeschrey i Den Stundesløse og Jeronimusserne. Men det var i vaudevillen, især den heibergske, hans særlige lune foldede sig ud, således den sære og snurrige Trop i Recensenten og Dyret.
Rec., recensent, anmelder; kritiker.
Recensenten og Dyret (1826), Nei! (1826) og teoretiserede over den i skriftet Om Vaudevillen som dramatisk Digtart og om dens Betydning paa den danske Skueplads (1826). Mens ældre digtere og kritikere var betænkelige, tog flere yngre samt publikum godt imod
(Dansk litteraturs historie)
recensenten fortsætter: Vi have her skildret det store Publikum med mere sande end smigrende Farver; og dog forekommer det os rimeligt, at den Forvirring og Overfladiskhed, der hersker i dets Domme om poetiske Værker, ikke er ganske uden Indflydelse på
(Dansk litteraturs historie)
Recensenten og Dyret og Nei (1836). I dem har Heiberg overvundet alle begyndervanskeligheder og bemestrer sin genre med suveræn selvfølgelighed. Ingen af dem gør fordring på dybsindighed eller voldsom dramatik. Recensenten og Dyret foregår i Dyrehaven, hvor den 60-årige
(Dansk Biografisk Leksikon)
Recensenten og Dyret, hvor tunghørigheden blev spillet og overspillet ustyrlig grinagtigt. Han lignede en grotesk rejsende med Stanleyhat, havelock og kikkert der havde forvildet sig langt ind i døvhedens ørken. I krigsårene flanerede han på Østergade i H.C. Andersens Ole
(Dansk Biografisk Leksikon)
Recensenten og Dyret, noget påvirket af den franske vaudeville Le Garde du Commerce, et dyrehavestykke hvori Heibergs behandling af lyrik og ironi helt kom til sin ret. Men det havde ikke sine forgængeres scenelykke; fordommene mod den nye genre havde
(Dansk Biografisk Leksikon)
Recensenten og Dyret, den Stundesløse eller assessor Svale i Eventyr paa Fodrejsen forandrede han ikke grundopfattelsen, men nøjedes med at gå den efter i enkeltheder; i det andet tilfælde blev han mester i det bornerte og indskrænkede og ved sin
(Dansk Biografisk Leksikon)
Recensenten og Dyret (8.4.1837). Stemmen havde hun i behold, Jenny Lind beundrede især dens mellemleje, men dramatisk udviklede hun sig ikke; spillet var konventionelt, og det syntes nærmest en tilfældighed om rollen klædte hende, som fx Angela i Den sorte