Refsnæs
er en ældre skrivemåde for halvøen Røsnæs nord for Kalundborg Fjord.
er en ældre skrivemåde for halvøen Røsnæs nord for Kalundborg Fjord.
(Trap Danmark)
Refsnæs, der kendes tilbage fra 1300-tallet. Omkring år 1400 tilhørte gården Jep Mogensen Seefeld, hvis slægt var ejere af Refsnæs de næste knap 200 år. Ejerhistorien er alligevel kompliceret, da gården var delt mellem flere, og ved Marine Seefelds
Refsnæs for børn med skrofulose (nedlagt i 1983); her oprettedes også Refsnæsskolen (1898) for svagtsynede børn, i dag Synscenter Refsnæs. Ved Nyby findes en mindre fiskerihavn fra 1949, og mod øst ligger tre sommerhuskolonier. Røsnæsgård nær halvøens spids, hvor der
Refsnæs blev indviet i 1875, og Dronning Louises Børnehospital i 1879. Trods hospitalsbehandling var sygeligheden og dødeligheden blandt børn imidlertid fortsat forfærdende høj, ligesom i ulandene i dag. Under- og fejlernæring er sammen med hyppige mave-tarm-infektioner stadigvæk på
Refsnæs) og det nedlagte Kysthospital. Med sommerhuse, golfbane og campingplads strækker byområdet sig helt til Ulstrup. Vor Frue Kirke Vor Frue Kirke er en teglstensbygning, opført over en grundplan i form af et græsk kors med et 44 m højt
Refsnæs blev bygget 1874-75 på sydkysten af Røsnæs med henblik på behandling af skrofuløse børn, som derved kunne få en lødigere kost, rigelig sol og frisk luft. Kysthospitalet blev nedlagt i 1983. Sammen med skrofulosens smittekilde, kvægtuberkulosen, blev sygdommen
effektivitet. Han gjorde senere en stor indsats for bekæmpelsen af den da hærgende tuberkulose; Kysthospitalet på Refsnæs blev således oprettet i 1875 på hans initiativ til behandling af skrofuløse børn. Læs mere i Den Store Danske kolera medicinens historie skrofulose
Refsnæs) nord for fjorden mod kæmpen As på Asnæs. Herefter kastede As en stor sten, Blak, mod Ref; den landede i fjorden syd for spidsen af Røsnæs, hvor den stadig kan anes i vandoverfladen. Ifølge sagnet fik stenen sin sorte
Refsnæs, hvor mange børn fra samfundets bagtrop (Heinilds egen betegnelse) i et par måneder ad gangen kunne få et tiltrængt pusterum. I 1967 blev disse funktioner overflyttet til Rigshospitalet, hvor han til 1977 var overlæge ved børneafdelingens socialpædiatriske ambulatorium og
Refsnæs Børnehospital. Hans kunst havde rod i realismen, men i 1890'erne blev han grebet af nyromantikken med fx Børnene siger godnat til deres stjerner (1898, Statens Museum for Kunst). Valdemar Irminger udstillede på Charlottenborg fra 1875 og modtog Eckersbergs