Reval
Reval blev nævnt første gang i 1154. I 1219 blev byen erobret af den danske konge Valdemar Sejr, der i 1248 indførte lybsk ret. I 1285 blev Reval medlem af Hanseforbundet. Ved Estlands salg i 1346 gik den til Den
Reval blev nævnt første gang i 1154. I 1219 blev byen erobret af den danske konge Valdemar Sejr, der i 1248 indførte lybsk ret. I 1285 blev Reval medlem af Hanseforbundet. Ved Estlands salg i 1346 gik den til Den
er Estlands hovedstad, beliggende ved Den Finske Bugt; byen har 437.619 indbyggere (2020), heraf 54 % estere og 37 % russisktalende. Tallinns gamle bydel er præget af byens middelalderhistorie. I den nedre del af bymidten findes rådhuspladsen, der med rådhuset fra 1300
Reval (Tallinn), kom samtidig under svensk beskyttelse, mens øen Øsel (Saaremaa) kom til Danmark – i begyndelsen under hertug Magnus – og resten af Livland (inkl. Riga) blev en del af Polen-Litauen. Flere årtiers krig sluttede i 1621 (formelt i 1629 ved
Reval (Tallinn) og Dagö (Hiiumaa) samt til øen Runö (Ruhnu) i Rigabugten. Estlandssvensk regnes til de østsvenske dialekter. Det er vanskeligt at forstå for rigssvenskere. Historie indtil 1918 Det er uklart, hvilke dele af det svenske sprogområde indvandrerne kom fra
Reval (Tallinn) og et ophold i Skt. Petersborg kom han i 1816 til Helsinki som arkitekt for komitéen for byens genopbygning efter en brand i 1808. Med sine store offentlige bygninger kom han til at præge Helsinkis centrum omkring Senatstorvet
Reval og de estiske landskaber. Sveriges videre ekspansion i Baltikum og en kompromisløs politik over for Danmark førte til Den Nordiske Syvårskrig 1563-70, hvorunder Erik 14.s mål var at erobre de østdanske provinser og Norge. Militære tilbageslag skærpede
Reval (Tallinn) ved hjælp af indvandrere fra det tyske sprogområde. Flere af disse byer blev hansestæder. Her udvikledes en bykultur, som man kender den fra Nordtyskland, blot udgjorde esterne de lavere og nogle af de mellemste lag af befolkningen. På
Reval og Sankt Petersborg kom Gerhard von Kügelgen i 1805 til Dresden, hvor han fra 1814 var professor ved kunstakademiet. Gerhard von Kügelgen i Dresden Fra 1808 til sin død levede og arbejdede Gerhard von Kügelgen i huset "Gottessegen" i
Reval (Tallinn) og Dorpat (Tartu) i Livland handlede på Novgorod og sejlede til Vesteuropa efter havsalt og afsatte korn, hamp, hør og tjære til skibsbygning. Kampen, Deventer, Zwolle, Harderwijk og Stavoren ved Zuidersøen (IJsselmeer) sejlede som såkaldte ummelandsfarere nord om
Reval (nuv. Tallinn), død 4.1.1921 i Kuopio, og Anna Stepanovna Kakarjukij, født 14.2.1854 i Sankt Petersborg, død 13.2.1918 i Kuopio. Marija Kopjeff begyndte sine musikstudier 1886-91 i skoletiden i den svensksprogede pigeskole i Kuopio, fortsatte med musikstudier i Sankt