Riga Bugt
er en stor havbugt ved Østersøens østkyst. Den har en overflade på 18.000 km2. Bugten er ret lavvandet med en maksimal dybde på 54 m. Den er delt mellem Letland og Estland, men alle øer hører til Estland. Øerne Muhu
er en stor havbugt ved Østersøens østkyst. Den har en overflade på 18.000 km2. Bugten er ret lavvandet med en maksimal dybde på 54 m. Den er delt mellem Letland og Estland, men alle øer hører til Estland. Øerne Muhu
Riga Bugt, og nord for Daugava ligger bakkelandet Livland (Vidzeme med Gaizinkalns 312 m). Letland har en 500 km lang kystlinje med brede sandstrande og klitter. På nær den store Riga Bugt er der kun få naturlige havne, ud over
Riga Bugt. Rigaområdet rummer 40 % af Letlands befolkning; byen er det administrative og politiske centrum, helt dominerende inden for industri og handel og et finanscentrum af international betydning. I Riga ligger Letlands universitet, et teknisk og et russisk universitet og
Riga Bugt til Peipussøen beholdt navnet Livland. Dette område blev i 1561 polsk og i 1629 svensk, idet dog den sydøstlige del, Latgallen, forblev hos Polen. Under Sverige var Livland et guvernement med generalguvernør i Riga. I 1710 blev området
Bugt, Finske Bugt samt Riga Bugt. Størrelsen angives som oftest til i alt ca. 400.000 km2, verdens største brakvandsområde. I visse sammenhænge, dog ikke her, medregnes også Bælthavet, i andre tillige Kattegat. Gennemsnitsdybden er 60 m; dybder på 200-300 m
Riga ved Rigabugtens sandstrande med sommerhuse, feriehoteller og sanatorier; 55.124 indbyggere (2017). Flere stærkt forurenede floder munder ud i den lavvandede bugt, og badning blev frarådet i en periode. Omfattende miljøinvesteringer (bl.a. rensningsanlæg i Riga 1991) og en række tunge
Bugt. Riget var delt i 20 dele, satrapier, hver under en statholder. Det kolossale rige blev holdt sammen af en politik, der baserede sig på tolerance og respekt for de undertvungne folks særpræg og religion. Imidlertid førte rigets udstrækning til
Riga Bugt, i Livland (som de har givet navn til) fra floden Daugava mod nord til det estiske område, og desuden i det nordlige Kurland. De talte livisk, som er et østersøfinsk sprog, dvs. nært beslægtet med bl. a. estisk
Bugt, uregelmæssigt sydfynsk farvand afgrænset af Helnæs mod vest og Horne Land mod syd. Bugtens ca. 50 km2 store vandflade opdeles af en smal ørække i Nørrefjord med ensartede dybder på 5-10 m og Sønderfjord med talrige flak. Helnæs Bugt har en rig
bugten pga. stormskader. Bygden blev anlagt 1734 af Jacob Severin. Det gamle Våningshus står stadig som Grønlands ældste hus. Qasigiannguit var et ret stillestående sted indtil 1950, da de rige rejefelter i Disko Bugt satte en kraftig udvikling i gang