Riksrådet
var den svenske konges og det svenske riges råd fra 1200-tallet til 1789 og dermed forløberen for den moderne svenske regering. Læs mere i Den Store Danske Sverige (historie)
var den svenske konges og det svenske riges råd fra 1200-tallet til 1789 og dermed forløberen for den moderne svenske regering. Læs mere i Den Store Danske Sverige (historie)
Riksråd, se rigsråd.
Riksrådet. Her sad de egentlige magthavere, de højadelige embedsmænd, som også var partiledere i stænderne og chefer i forvaltningen. Rådet havde kontrol med kongen, hvis magt gradvis indskrænkedes og i 1756 var blevet så lille, at man kunne erstatte hans
Riksrådet fra 1668; her kæmpede han for statens inddragelse af adelens jord, den såkaldte reduktion, og pådrog sig derved højadelens had. Da det under Den Skånske Krig så sortest ud for svenskerne, kaldte Karl 11. i 1676 Gyllenstierna til Skåne
Riksrådet i 1739, da partiet sejrede på Riksdagen. Som modstander af krigspolitikken kom han imidlertid i modsætning til partiets flertal og måtte i 1747 nedlægge sit embede. I de følgende år var han med til at formidle den russiske økonomiske
Riksråd (se Riksrådsforhandlingerne). Man kunne ikke undgå, at Administrationsrådet også måtte tage sig af politiske sager, dog ikke udenrigs- og forsvarspolitik. Det kom således til at fungere som et statsråd med lovgivningsmagt, der normalt lå hos Stortinget. Efter krigen fastslog
Riksrådet. Efter partiets fald 1726-1727 opbyggede Gyllenborg partiet Hattarna. I 1739 blev han kancellipræsident, dvs. førsteminister. Han var fortaler for krigen mod Rusland 1741-1743, men efter det svenske nederlag mistede han hurtigt magten til C.G. Tessin. Som led
Licentiering, (afledt af licens), fritagelse. Begrebet blev anvendt i Sverige i Frihedstiden om det at udelukke medlemmer af Riksrådet fra rådets arbejde, når deres parti var kommet i mindretal i Riksdagen. Licentiering kan således ses som en forløber for parlamentarisme.
Riksrådet henrette i byen. Forud for blodbadet var gået en lidet korrekt rettergang for en domstol af stænderrepræsentanter. Efter den tid gik byen tilbage indtil moderne tid, da den atter fik betydning som administrativt, militært og ikke mindst kulturelt centrum
vha. indvandret tysk ekspertise, ligesom han hævdede Sveriges overhøjhed over Gotland. For at undgå senere tronstridigheder udnævnte han allerede i 1284 sin søn Birger til konge og gav riksrådet myndighed i rigsstyrelsen. Læs mere i Den Store Danske Sveriges historie